Hjemmevejlederteamet søger pr. 1. december 2025 en medarbejder med en socialpædagogisk uddannelse og baggrund.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og arbejdstiden ligger primært i dagtimer med enkelte aftener og weekender.

Om os og jobbet
Hjemmevejlederteamet er et §85 (socialpædagogisk) støttetilbud, der yder støtte og vejledning til 265 voksne borgere i eget hjem i hele Odense Kommune. Målgruppen for Hjemmevejlederteamet er overvejende borgere med en nedsat psykisk funktionsevne.

I Hjemmevejlederteamet er der ansat 17 medarbejdere med socialfaglig uddannelse og baggrund. Medarbejdergruppen har gennemført fælles uddannelse i den systemiske metode, som fælles referencebaggrund.

Støtten tager udgangspunkt i en rehabiliterende tilgang, med fokus på udvikling af borgerens funktionsniveau og selvstændighed. Herunder at udvikle og støtte op om borgerens personlige færdigheder og ressourcer, samt kompensere for færdighedstab og modvirke social udstødelse/isolation. Ligeledes kan støtten have et forebyggende sigte, for at undgå borgerens situation forværres, eller for at undgå et mere indgribende støttetilbud.

Støtten kan gives i borgerens hjem, - ved fremmøde i Hjemmevejlederteamets lokaler på Grønløkkevej og ved telefonisk kontakt til/fra borgeren. Støtten foregår primært individuelt til hver enkelt borger, men ydes også gennem støtte til grupper af borgere (eks. fællesaktiviteter, klub, café, etc.).

Opgaverne er mangeartede og forskellige, men strækker sig bl.a. over:
  • Støtte i forhold til planlægning af en overskuelig hverdag for borgeren.
  • Støtte til at indgå i, og bevare eller udvikle borgerens sociale relationer og netværk (eks. familie, venner, interessegrupper etc.).
  • Undgå social isolation, konfliktløsning, understøtte kognitive såvel som praktiske færdigheder ud fra den enkelte borgers ressourcer, muligheder og ønsker.
  • Støttende samtaler, - støtte og vejledning i almindelig daglig livsførelse.
  • Vejledning om fritidstilbud, bo- og beskæftigelsesmuligheder samt forebyggende sundhedstiltag.
  • Støtte/vejledning/tolkning/ledsagelse i forhold til omgivende samfund.
  • Samarbejde med andre offentlige myndigheder omkring borgeren. Herunder hjemmeplejen, Børn- og Ungeforvaltningen, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, læger og øvrige sundhedssystem.
Om dig
Vi søger en kollega, som:
  • Har en socialpædagogisk uddannelse og erfaringsbaggrund.
  • Evner og har erfaring/lyst til at arbejde selvstændigt i borgernes hjem.
  • Er tillidsskabende og anerkendende i sin grundlæggende relation til både borgere og kolleger.
  • Kan arbejde med personlige handle-/samarbejdsplaner (skriftlighed) med udgangspunkt i borgerens behov og perspektiver (rehabiliterende tilgang).
  • Kan arbejde målrettet og struktureret med komplekse problemstillinger, over tid.
  • Er engageret, psykisk robust (alenearbejde), ansvarlig, åben og har et godt humør.
  • Er fleksibel i forhold til fælles opgaveløsning, og ønsker at være en del af et team, hvor støtte til borgere er omdrejningspunktet i en faglig og uhøjtidelig hverdag.
  • Primært kan handle og agere selvstændigt i hverdagen, men også som dynamisk holdspiller, når dette fordres.
  • Er villig til at modtage supervision, og deltage i sparring og feedback.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Ved eventuel ansættelse indhendes § 22 straffeattest.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos leder Kaj Johansen på 40 22 87 55 mellem kl. 8.30-9.00.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 31. oktober 2025. Samtaler afholdes løbende.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex