Er du fagligt dygtig og nysgerrig på nye udfordringer i et stærkt udviklende, positivt og engageret miljø? Så er du måske den kollega vi leder efter i Lægemiddelstyrelsens enhed for Medicinsk Udstyr i sektionen for Udvikling af Medicinsk Udstyr.



Dine primære arbejdsopgaver:

I sektion for Udvikling af Medicinsk Udstyr arbejder vi med administration af de to europæiske forordninger ang. medicinsk udstyr og in vitro-diagnostik. Disse kaldes i daglig tale MDR og IVDR. Forordningerne finder direkte anvendelse i Danmark.

Du vil blive involveret i et bredt spektrum af opgaver, der spænder i området inden for området registrering, eksportcertifikater og gebyrer – opgaver der udspredes fra de nævnte forordninger.


Dine primære opgaver vil være følgende:

  • Vejledning og formidling til danske og europæiske aktører, der bekræfter sig med medicinsk udstyr – både skriftligt og mundtligt
  • Vejledning og formidling af gældende nationale og europæiske regler – både mundtligt og skriftligt
  • Registrering af danske aktører i vores nationale database, samt den europæiske database, Eudamed
  • Bidrage til, og vedligeholde, vores nationale dataregister over danske aktører
  • På sigt vil opgaveporteføljen kunne udvides inden for eksportcertifikater samt gebyrområdet mm.


Din hverdag hos os:

Du vil som akademisk medarbejder bidrage til fagområdet indenfor registrering, gebyrer og eksportcertifikater. Især med fokus på vejledning og formidling. Dine kompetencer vil især komme i spil, når vi behandler nye registreringer, ændringer og ophør af danske aktører, der beskæftiger sig med medicinsk udstyr.

I enhed for medicinsk udstyr befinder os i et område, hvor opgaverne er fagligt komplekse, interessentlandskabet mangfoldigt og opgaverne er mangeartede, hvorfor der også kan være behov for hurtigt at kunne tilegne sig viden om nye områder. Du vil i din hverdag indgå i en faglig stærk gruppe, hvor sparring og dialog vægter højt. Vi arbejder efter, at god dialog og gensidigrespekt skaber de bedste resultater.



Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer:

Du skal have en relevant akademisk baggrund, eventuelt inden for natur- eller samfundsvidenskab, og være nysgerrig på et komplekst område.

Det vil være en fordel, hvis du har beskæftiget dig med medicinsk udstyr tidligere, men det er ikke et krav.

Vi forventer desuden at du:

  • har stærke faglige egenskaber og mod på at lære nye komplekse opgaver
  • trives med at lære nye perspektiver og er nysgerrig på læring
  • har erfaring med brug af excel
  • som person har høj integritet, er empatisk, respekterende, lyttende og ydmyg over for opgaven
  • som udgangspunkt er glad og har en positiv tilgang til livet og sammen med dine kolleger bidrager til en fantastisk arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på en uformel tone og plads til humor


Vi tilbyder

  • En unik mulighed for at bidrage til området inden for medicinsk udstyr, og muligheden for at kunne præge fremtidens videnskabelige synspunkter på området
  • Et job med mening, hvor du er med til at gøre en reel forskel for patienter og borgere i Danmark. Her får du en enestående mulighed for at få indflydelse på udviklingen og formidling af området i EU og Danmark
  • Et job med stor mulighed for personlig udvikling
  • Rammer, der understøtter fleksibel tilrettelæggelse af dit arbejdsliv med mulighed for hjemmearbejde samt en aktiv medarbejderforening, motionsrum og meget andet
  • En arbejdsplads, hvor vi arbejder målrettet og på alle niveauer for at skabe en fantastisk arbejdsplads med en høj grad af psykologisk tryghed
  • En kultur præget af en uformel omgangstone, dialog i øjenhøjde og en fællesbevidsthed om betydningen af gode samarbejdsrelationer
  • En unik sektion, hvor vi værdsætter mennesket før opgaven


Om Enhed for Medicinsk Udstyr

Lægemiddelstyrelsens Enhed for Medicinsk Udstyr har myndighedsansvaret for at overvåge sikkerheden af medicinsk udstyr i hele dets livscyklus – fra det først afprøves i sundhedsvæsenet og til det tages af markedet. I enheden behandler vi bl.a. hændelsesindberetninger, giver tilladelse til kliniske afprøvninger, fører tilsyn medbemyndigede organer, udfører inspektioner af virksomheder og foretagermarkedsovervågning af medicinsk udstyr.

Medicinsk udstyr er reguleret af to EU-forordninger (MDR og IVDR), der finder direkte anvendelse i Danmark. Vi er bl.a. med til at udarbejde europæiske retningslinjer på området og arbejder for at være drivende i EU på temaer som kunstig intelligens i medicinsk udstyr, klima og miljø samt skabe samspil med horisontale EU-lovgivninger på området. Vi er omkring 50 medarbejdere, der arbejder med medicinsk udstyr i styrelsen.



Om ansættelsen

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation eller anden gældende overenskomst.

I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.



Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Michele Zaugg Hansen på 93518644 eller akademisk medarbejder Lasse Nielsen på 24810255.

Du kan læse mere om os og vores opgaver på www.Lægemiddelstyrelsen.dk



Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.

Vi regner med at holde ansættelsessamtaler i 48 - 51.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex