Administrativ medarbejder til Økonomi og Indkøb i Det Grønlandske Sundhedsvæsen 25-582
Sundhedsområdet i Grønland er i en rivende udvikling, hvor der er fokus på at udvikle et højt internt serviceniveau og effektive arbejdsgange indenfor økonomi og regnskab.
Vi arbejder teambaseret i afdelingen som består af tre teams: et controllerteam, budgetteam, og indkøbs- og depotansatte. Økonomi og Indkøb er en del af Sundhedsvæsnets stab, og afdelingen har samlet 18 ansatte, hvoraf controllerteamet pt. består af 3 personer. I denne stilling søger vi en 4. kollega til controllerteamet. Afdelingen har til huse i Nuuk.
Opgaverne spænder vidt, men vil primært være:
- Administrativ tovholder for 3 kursusfonde med dertilhørende regnskaber
- Besvarelse og koordinering af fælles mail og besvarelse af telefonhenvendelser
- Almindelige bogholderi opgaver, eksempelvis fakturering
- Rykkere til debitorer
- Administration af udlæg, udbetalingsanvisninger og rejseafregninger
- Bestillinger til køkken og centraldepot
- Være med til at skabe et godt og konstruktivt samarbejde i afdelingen
Vi ser gerne du har følgende faglige og personlige kvalifikationer:
- Administrativ blæksprutte der kan håndtere flere opgaver på én gang
- Minimum 3 års erfaring
- Har god økonomisk forståelse
- Har lyst til at tage et selvstændigt ansvar i løsningen af opgaver
- Uddannelse evt. indenfor handel og kontor
- Skaber samarbejde og resultater på en respektfuld måde
- Er kyndig indenfor IT - erfaring med Selvstyrets systemer vil være en fordel, men ikke et krav
- Vi tilbyder en travl men fleksibel arbejdsplads med korte beslutningsveje samt en grundig oplæring i opgaverne og en løbende sparring med gode kollegaer.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: Efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 3. november 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Økonomichef, Maria Rasmussen, på tlf.: (+299) 248948 eller på mail: MRSS@PEQQIK.GL Du kan også kontakte AC-fuldmægtig Kununguak Sarkov på (+299) eller på mail KUCH@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises IKKE bolig til stillingen
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex