Centermedarbejder til AsylSyd Center Hviding til en fast stilling på 37 timer
Vil du gøre en forskel i menneskers liv? Har du et stærkt pædagogisk hjerte og lyst til at arbejde i et meningsfuldt og mangfoldigt miljø? Og brænder du for at skabe struktur, tryghed og udvikling i en hverdag præget af kulturel diversitet og menneskelige møder? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om stillingen
Som centermedarbejder hos AsylSyd Hviding bliver du en vigtig del af beboernes hverdag – fra deres første møde med centret til deres videre rejse. Du er med til at skabe rammerne for et værdigt og meningsfuldt ophold, hvor relationer, respekt og rummelighed er nøgleord.
Du får ansvar for både administrative opgaver og direkte kontakt med beboerne, og du vil være med til at planlægge og gennemføre aktiviteter, der styrker fællesskab, trivsel og deltagelse.
Arbejdstiden er mandag til fredag kl. 8.00–15.30, med enkelte planlagte aftenvagter til kl. 20.00.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- sikre en god modtagelse og introduktion til centret
- koordinere beboernes forpligtelser over for myndighederne
- indgå i konflikthåndtering og den svære samtale med ro og respekt
- aktivere og motivere beboerne gennem meningsfulde aktiviteter
- dokumentere og journalføre i overensstemmelse med gældende standarder.
Vi søger dig, der:
- har en pædagogisk og/eller socialfaglig tilgang til mennesker
- trives i en hverdag med mange kulturer og sprog
- er tydelig og rolig i din kommunikation – både på dansk og engelsk
- har gode IT-kompetencer og sans for struktur
- kan bevare overblikket og handle rationelt i pressede situationer
- har lyst til at være en del af et tværfagligt fællesskab.
Vi tilbyder:
- en arbejdsplads med høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab
- mulighed for faglig sparring, supervision og kompetenceudvikling
- en hverdag med mening, hvor du gør en forskel for mennesker i en sårbar livssituation
- en organisation i bevægelse, hvor du får mulighed for at præge og udvikle din rolle.
Om os
Som driftsoperatør for Udlændingestyrelsens asylafdeling er vi i AsylSyd organiseret som en afdeling under Tønder Kommune. Vi udfører den daglige driftsopgave med indkvartering og underhold af ca. 650 beboere (familier, enlige voksne og uledsagede mindreårige), som er fordelt på vores 4 opholdscentre, der er geografisk placeret i henholdsvis Hviding, Løgumkloster, Nr. Løgum og Tønder.
I AsylSyd er vi ca. 100 medarbejdere, som samarbejder om at løse driftsopgaven på tværs af faglige og geografiske områder. Formålet er at give beboerne en tryg, værdig og meningsfuld opholdstid, mens de afventer Udlændingestyrelsens behandling og afgørelse af deres asylsag. Det gør vi blandt andet gennem en struktureret hverdag med undervisning og aktivering, som er med til at skabe vedligeholde og udvikle beboernes ressourcer. Derved sikres det bedste udgangspunkt for at begå sig i fremtiden – uagtet om den kommer til at foregå i eller uden for Danmark.
Hos os er to arbejdsdage aldrig ens. Som centermedarbejder i AsylSyd Hviding får du stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver. Du bliver en del af en spændende arbejdsplads med mange forskellige funktioner og fagligheder. Du får en bred kontaktflade med forskellige interne såvel som eksterne relationer, som skal skabes og vedligeholdes.
Du bliver samtidig en del af en dedikeret og engageret arbejdsplads. Vi arbejder i fælles retning med en høj grad af omskiftelighed i en hverdag, som jævnligt stiller nye krav til dine og dine kollegers kompetencer. Sådan har vi et kontinuerligt fokus på medarbejderudvikling, så medarbejderne føler sig fagligt og mentalt klædt på til at løse driftsopgaven. Der er mulighed for faglig sparring og supervision, og du vil løbende blive tilbudt at deltage i relevante kurser og undervisningsforløb som led i din personlige og faglige udvikling.
Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffe- og børneattest i forbindelse med en ansættelse.
Læs mere om AsylSyd og vores driftsoperatøropgave på vores hjemmeside
Kontakt
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte leder Anita Lindenborg på tlf. 24 27 61 59 eller Center Hviding på tlf. 74 92 93 59.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex