Vi søger flere læger til Regionssygehuset i Qaqortoq!

Så hvis du er klar på nye faglige udfordringer i et spændende miljø – så lad os endelig høre fra dig!

Vi søger også dig der er interesseret i ansættelse i 2026.

Du vil primært komme til at arbejde på Regionssygehuset, men du vil også få mulighed for at deltage i evakueringer, stuegang på alderdomshjemmet, samt besøge vores to sundhedscentre mm.

Vi tilbyder:
  • Et fagligt udfordrende lægejob med patienter fra næsten alle specialer
  • Et velfungerende samarbejde med stedets øvrige personalegrupper, samt mulighed for telemedicinsk supervision/sparring med speciallæger ved DIH i Nuuk
  • Et job, hvor du primært arbejder med almen medicinske problemstillinger i ambulatoriet.
  • Et sengeafsnit med patienter med et bredt spektrum af medicinske tilstande.
  • Telemedicinsk behandling og evt. indlæggelse af patienter fra hele region Kujataa
  • Stillingtagen til akutte patientforløb og evt evakuering til videre specialiseret behandling på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.


Vi søger dig, der:
  • Har lyst til at arbejde i et miljø præget af det gode faglige og kollegiale samarbejde, både i lægegruppen og på tværs af de mange personalegrupper.
  • Har lyst til at servicere vores Sundhedscentre i Narsaq & Nanortalik med besøg efter behov og aftale.
  • Har lyst til at arbejde med det muliges kunst i Det Grønlandske Sundhedsvæsen, som udfordres af store afstande og skiftende vejrforhold, der kan begrænse evakuering.
  • Har lyst til at opleve det grønlandske eventyr med et utal af muligheder for et fantastisk og aktivt udendørsliv, også med kolleger, med alt fra isbjerge til varme kilder i den sydligste region i Grønland.
  • Kan arbejde i perioden fra medio november og løbende frem i 2026 - gerne mindst 3 mdr.


Om os:

Lægebemanding: Vi er 6-7 læger som betjener hele region Kujataa.

Lokalt: Regionssygehuset i Qaqortoq har en sengeafdeling og modtager patienter fra Qaqortoq med cirka 3.200 indbyggere og fra primært tre tilknyttede bygder, samt Sundhedscentrene i Narsaq & Nanortalik.

Ambulatorium: Et lægebemandet ambulatorium med telefonisk visitering, sygeplejekonsultationer og fungererende skadestue.

Operationsstue: Bruges ved kystbesøg med speciallæger fra DIH i Nuuk.

Vagter: 2 -3 ugentlige døgnvagter på regionssygehuset, hvor man har ansvaret for de indlagte patienter og de akutte patienter, der kommer i vagten.

Regionalt: Vores to Sundhedscentre i Narsaq & Nanortalik, besøges efter behov i løbet af året.

Personale: Hospitalet har omkring 63 ansatte.

Service: Der er dagligt adgang til laboratorie, røntgen og ultralydsfaciliteter.

Øvrige ydelser: Desuden har vi somatisk/psykiatrisk hjemmepleje, sundhedspleje, svangreomsorg, fysioterapi, venerea og præventionsklinik samt sygeplejekonsultation, operationsstue, livsstilsklinik og apotek.

Om Qaqortoq: Qaqortoq har såvel folkeskole som gymnasium og tilbyder mange fritidsaktiviteter.

Links: Qaqortoq og Region Kujataa med landbrug, fårehold, træer og et væld af vilde blomster om foråret og bær om efteråret.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=25-561

Startdato: D. 17. november 2025 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 10. november 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Ledende Regionslæge Kim Novél på tlf. (+299) 299 962 eller på e-mail: KINO@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex