Er du vores nye børnehaveklasseleder i Horne Børneby?
Hos os tror vi på, at børn gør det bedste, de kan – og vi leder efter en kollega, der har samme udgangspunkt og lyst til at gøre en forskel i børns liv fra første skoledag.
Velkommen til Horne BørnebyHorne Børneby er en del af Trane Skole & Børneby og ligger i naturskønne omgivelser med stærke lokale fællesskaber. Vi har en lille og overskuelig skole med sammenlæste klasser fra børnehaveklasse - 6. årgang, hvor fællesskab, udeskole og tværfagligt samarbejde er bærende elementer. I børnebyen har vi et tæt og fortsat voksende samarbejde mellem SFO, skole og børnehave.
Hver uge har vi en fast udeskoledag, hvor børns nysgerrighed og læring flyttes fra klasselokalet ud i naturen/fælleshaverne. Det giver os rig mulighed for at styrke både relationer, motorik og læring på tværs af sanser og fag.
Hvem er du?Vi søger dig, der:
- brænder for arbejdet i børnehaveklassen og den tidlige skolestart.
- ser samarbejde med kolleger og forældre som en naturlig og vigtig del af dit virke.
- har lyst til at arbejde i et tværfagligt team og tage aktiv del i fællesskabet.
- mestrer både struktur og spontanitet – og kan bringe ro, leg og læring i spil.
- er uddannet lærer eller pædagog
- gerne har erfaring med børnehaveklassen (ikke et krav).
- En engageret og nærværende personalegruppe med stærk teamånd.
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, udvikling og læring i inkluderende fællesskaber.
- Et professionelt læringsfællesskab med løbende refleksion og sparring.
- En skole, der prioriterer to-voksenordninger, udeskole og relationelle kompetencer.
- Muligheden for at præge og udvikle børnehaveklasseforløbet i tæt samarbejde med pædagogkolleger.
Vi er en organisation med seks afdelinger – fordelt på Tistrup, Horne og Thorstrup – som arbejder helhedsorienteret med børn og unges liv og læring fra 0-18 år. Vores fælles værdier er stærk, ordentlig og værdiskabende, og vi tror på, at trivsel og læring går hånd i hånd.
Vi arbejder strategisk med børns udvikling i både faglige og sociale fællesskaber og har fokus på overgange, forældresamarbejde og lokalt forankrede løsninger. Det gælder også i Horne, hvor forældrene er en aktiv og vigtig del af børnebyens hverdag.
Ansættelsesvilkår- Stillingen er på fuld tid og ønskes besat pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter.
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
- Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 46.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte
leder af Horne Børneby Merete Bonnén på tlf. 30320441.
Ansøgningsfrist: søndag den 2. november 2025.
Ansøgning og relevante bilag sendes via linket på vores hjemmeside:
www.vardekommune.dk
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex