Vi søger en ny SSA eller SSH-kollega, og tilbyder 37 timer, til hjemmeplejen Varde Øst pr. 1/12-25.

Vi har selvvalgt arbejdstid og forventer at du kan arbejde i de 2 vagtlag vi har, nemlig dagvagt og aftenvagt. Vi er inddelt i 2 teams, hvor du bliver tilknyttet det ene. Herved har vi stort fokus på det gode tætte samarbejde mellem borgere og kollegaer.
Vi er en skøn blanding af meget erfarne og næsten nyuddannede SSA og SSH som ønsker os en ny kollega. Vi arbejder med at skabe det gode hverdagsliv for vores borgere, pårørende og for os som personale.
Vi kan tilbyde en stilling, hvor der er mulighed for faglig udvikling og ansvar, og hvor gode kliniske kompetencer og erfaring udvikles. Vi arbejder med stor fokus på den rehabiliterende tilgang.
Vi er en gruppe, hvor der er en god stemning, hvor daglig trivsel vægtes meget højt.
Daglig sparring og hjælpsomhed er en naturlighed.
Humor, daglige grin og glæde i arbejdet er vigtige værdier i vores gruppe.

Du får tilknyttet en kollega som mentor den første tid og modtager selvfølgelig oplæring og sparring ved behov.

Vi har base på Carolineparken i Varde, hvorfra vi har både elcykel- og bil-ruter ud i Varde kommune.

Hvem er du og hvilke kvalifikationer har du?

  • Du er uddannet SSA eller SSH.
  • Du er fleksibel, positiv og imødekommende i forhold til at løse udfordringer.
  • Du løser opgaver med høj faglighed.
  • Du er idè-rig og kan se muligheder i at præge og udvikle ældreområdet.
  • Du er interesseret i personlig og faglig udvikling og kan lide at have indflydelse på egen arbejdsdag.
  • Du har interesse i det rehabiliterende arbejde – der er mulighed for at du kan være rehabiliterings-ressourceperson.
  • Du er udadvendt og mestrer at samarbejde og skabe relationer til borgere, kolleger og samarbejdspartnere.
  • Du har humor og værdsætter dette i dit daglige arbejde.
  • Du kan handle selvstændigt og har det godt med at ingen dage er ens.

Er du klar til en dejlig, faglig, sjov og spændende arbejdsdag fra dag ét, så send din ansøgning til os, så vi har den senest søndag den 26/10-25. Der afholdes samtaler d 29/10-25

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Merete Sørensen på tlf: 20343680

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex