Ungarbejder til Ditur i Rosengårdcentret
Er du klar til nye udfordringer?
Vil du være en del af juletravlheden i Odense og hjælpe os med at give kunderne en god oplevelse, når de henter deres onlineordre? Så er du måske vores nye ungarbejder hos Ditur i Rosengårdcentret.
Bliv en del af et stærkt team
I forbindelse med julehandlen får vi ekstra travlt, og derfor søger vi en hjælpende hånd til at sikre, at kunderne altid oplever en hurtig og venlig service, når de henter deres ordre. Som ungarbejder bliver du en vigtig del af butikken i december, hvor du er med til at aflaste vores medarbejdere, så de kan bruge mere tid på at rådgive og sælge ude på gulvet.
Dine ansvarsområder
Som ungarbejder får du en vigtig rolle i juleperioden. Dine opgaver vil bl.a. bestå af:
Udlevering af onlineordre til kunder i butikken
Hjælpe med at holde butikken pæn og præsentabel
Bidrage til en god stemning i butikken for både kunder og kollegaer
Hvem er du?
Vi leder efter en ungarbejder (15–17 år), som er ansvarsbevidst og klar til at hjælpe i en travl periode. Derudover forestiller vi os, at du:
Er smilende, imødekommende og serviceminded
Er mødestabil og kan arbejde selvstændigt med opgaverne
Har lyst til at være en del af et ungt team og bidrage positivt til samarbejdet
Arbejdstid og periode
Stillingen er tidsbegrænset fra den 28. november og frem til den 24. december, med enkelte oplæringsvagter inden opstart. Du kan forvente at arbejde ca. 15 timer om ugen, fordelt på hverdage typisk fra kl. 14.00/15.00 til ca. 17.00/17.30 samt lørdage fra kl. 13.30 til ca. 17.00.
Ditur tilbyder mere end ”bare” et job
Hos Ditur bliver du en del af et ungt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, når der er travlt - og hvor vi samtidig lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi byder nye idéer velkommen og bevæger os hurtigt fra idé til handling.
Interesseret?
Hvis du er klar til at blive en del Ditur, så send os din ansøgning og CV allerede i dag. Vi kalder kandidater ind løbende og forbeholder os retten til at tage annoncen ned, når den rette kandidat er fundet.
Start: 28. november (Tidsbegrænset til d. 24. december)
Arbejdssted: Rosengårdcentret, Odense
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex