Har du hænderne godt skruet på, sans for bygninger og vedligehold – og måske er du på udkig efter et flexjob? Så er det måske dig, vi søger!

Oure Friskole søger en engageret og selvstændig pedel til et vikariat på 2-4 måneder. Stillingen er på 8 timer om ugen og er derfor velegnet som flexjob.

Om jobbet

Som pedel bliver du en vigtig del af skolens daglige liv – også selvom det kun er for en periode. Du får ansvaret for, at skolens bygninger og udearealer er velholdte og fungerer, og du bliver samtidig vores kontaktperson til eksterne håndværkere og leverandører.

Dine primære opgaver vil være:

  • Mindre reparationer og vedligeholdelse af skolens bygninger og faciliteter

  • Tilsyn med udendørsarealer og legeplads

  • Koordinering med håndværkere og eksterne samarbejdspartnere

  • Løbende praktiske opgaver i hverdagen

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med praktiske opgaver og bygningstilsyn

  • Arbejder selvstændigt og struktureret

  • Har lyst til at være en del af et levende skolemiljø

  • Måske er i et flexjob – det er en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt og afgrænset vikariat på 2-4 måneder

  • En fleksibel arbejdstid (8 timer om ugen), som kan tilpasses dine behov

  • En hverdag fyldt med liv, gode kolleger og glade børn

  • En skole med fællesskab, engagement og masser af hjerterum

Praktisk information

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vikariatets varighed aftales nærmere (forventet 2-4 måneder).

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Rasmus Vincent på 62281289.

Send din ansøgning til job@ourefriskole.dk. Skriv "pedel" i emnefeltet.

Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter når den rigtige kandidat byder sig til.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex