Familiecentret, Aarhus Kommune, søger timeafløser til pige på 14 år med særlige behov bosiddende i Sabro
Timeafløsning gives til familier i henhold til Barnets Lov § 90, stk. 1, nr. 2. jf. servicelovens § 84, stk. 1. Formålet med timeafløsning er at aflaste forældre til et barn med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Din arbejdsplads er derfor på familiens bopæl. Det forventes det, at du kan se dig selv i jobbet i minimum ét år – gerne længere tid.
For at komme i betragtning til jobbet forventes det, at du sender en ansøgning, hvor du forholder dig til det konkrete job – barnets behov, timeantal og geografisk afstand til arbejdspladsen.
Arbejdstiden:
- Primært onsdage fra kl.16.00-21.00
- Andre hverdage efter aftale.
- Weekend dage efter aftale
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Beskrivelse af opgaven:
Pigen er 14 år og har særlige behov. Hun bor i Sabro.
Timeafløser er i hjemmet, og man sørger for mad, drikke og andre behov der måtte opstå imens man er der.
Socialt samvær med pigen såfremt hun ønsker det.
Forventninger til dig som timeafløser:
- Ansættelse i minimum et år. Du skal kunne se dig selv i jobbet over længere tid, da stabilitet er vigtigt for familien.
- Du har erfaring med at arbejde med børn og unge.
- Du hviler i dig selv og kan håndtere afvisninger.
Ansættelsesvilkår:
Der er tale om en kommunal ansættelse som timelønnet timeafløser, hvilket betyder, at du skal kunne godkendes af en socialrådgiver fra Team Afløsning, Støtte- og Kontaktpersonsordningen. Der vil i den forbindelse blive indhentet børne- og straffeattest. Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest og anmærkningsfri børneattest.
Timelønnen:
- Normaltimer: 144,48 kroner/time
- Forskudt tjeneste: 32,22 kroner/time
- Lørdagstillæg: 37,79 kroner/time
- Weekendtillæg: 69,61 kroner/time
NB! Vær opmærksom på, at du selv betaler for befordring til og fra opgaven.
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til socialrådgiver Pia Johansen ved Team Afløsning, Kontakt- og Støttepersoner, Århus kommune, på telefon: 89405445
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
02-10-2025
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex