VVS-servicemontør søges til Ringsted
VVS-servicemontør søges til Ringsted
Vil du ud på opgaver, hvor dit håndværk gør en forskel, i en virksomhed, hvor du får en stabil hverdag, spændende opgaver og kolleger der bakker dig op? Hos Uggerly Installation søger vi en VVS-servicemontør til vores afdeling i Ringsted.
I vores afdeling i Ringsted har vi fokus på at udfører serviceopgaver samt mindre projekter for privat- og virksomhedskunder. Derudover udfører vi installationer til en familie -typehuse for vores samarbejdspartner HusCompagniet på forskellige lokationer på Sjælland.
En hverdag med spændende opgaver
Som VVS-servicemontør hos os bliver du en del af et stærkt team, hvor vi sætter pris på både faglighed og godt humør. Du får en alsidig arbejdsdag med opgaver som:
Service og vedligehold af VVS-installationer
Fejlfinding og reparation hos kunder
Installation i nye typehuse og mindre projekter
Direkte kundekontakt og vejledning
Mindre projekter, hvor du får ansvar og indflydelse
Installationer i typehuse på Sjælland
Vi sørger for, at du har de rigtige rammer og udstyr, så du kan fokusere på dit håndværk og dine kunder.
Det får du hos Uggerly
Hos os får du mere end bare et job. Du bliver en del af en virksomhed, der har eksisteret i mange år, og som fortsat er i vækst. Det betyder tryghed og stabilitet i din ansættelse. Vi tilbyder:
Fast arbejde i en solid virksomhed med ordnede forhold
Egen servicevogn og det nødvendige værktøj
Varierede opgaver, der giver faglig udvikling
Et arbejdsmiljø præget af hjælpsomhed, humor og godt sammenhold
Mulighed for efteruddannelse og nye kompetencer
Vi passer på vores medarbejdere, fordi vi ved, at dygtige montører er grundlaget for vores succes.
Vi forventer, at du
Er uddannet VVS’er og har FJV-servicecertifikat
Leverer arbejde af høj kvalitet og er løsningsorienteret
Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket
Er mødestabil og har kørekort B
Om Uggerly Installation
Uggerly Installation A/S blev stiftet i 1993 af Jens og Henrik Uggerly, men vores rødder i installationsbranchen går mere end 100 år tilbage. Vi startede med el, men har siden udvidet til også at omfatte VVS og svagstrøm. I dag beskæftiger vi ca. 450 medarbejdere fordelt på vores afdelinger i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense, Glostrup og Ringsted. Vi er en landsdækkende samarbejdspartner, der kombinerer solid erfaring med et stærkt blik på fremtidens løsninger.
Bliv del af teamet
Kan du nikke ja til ovenstående, og vil du gerne være del af vækstorienteret virksomhed? Send din ansøgning til afdelingschef Rene Johansen på rjo@uggerly.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 23 28 14 13.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex