Har du flair for planlægning, sans for detaljer og lyst til at arbejde i en hverdag med mange forskellige opgaver? Trives du i en rolle, hvor både struktur, selvstændighed og godt humør er i højsædet? Så er du måske vores nye administrative medarbejder.

Om stillingen

Som administrativ medarbejder på Varde Gymnasium får du en central rolle i skolens hverdag. Du vil blive en del af et engageret administrationsteam, hvor samarbejde, fleksibilitet og fælles ansvar er nøgleord.

Dine opgaver bliver alsidige og spænder fra klassiske administrative opgaver til praktiske opgaver, der understøtter skolens drift og dagligdag.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Håndtering af administrative opgaver, herunder registrering, korrespondance og koordinering herunder bl.a. ETU, UMV og skriftligt fravær
  • Planlægning og støtte til skolens arrangementer og aktiviteter herunder bl.a. Åbent Hus, NV-festival, uddannelsestræf m.m.
  • Medlem af diverse udvalg
  • Servicering af elever, lærere og ledelse
  • Praktiske opgaver i forbindelse med den daglige drift herunder optagelsesprøver, terminsprøver og skriftlig eksamen i samarbejde med uddannelsesleder
  • Bidrag til at sikre struktur, overblik og en smidig arbejdsgang i administrationen i samarbejde med kolleger og ledelse.

Vi søger en kollega, der:

  • Har overblik, kan prioritere og trives med mange bolde i luften
  • Er selvstændig, initiativrig og ansvarsbevidst
  • Har gode samarbejdsevner og trives i en hverdag præget af tæt kontakt med både kolleger og elever
  • Er imødekommende og udstråler godt humør – også når det går stærkt
  • Har et skarpt planlægningsgen og sans for detaljen

Vi tilbyder:

  • Et spændende og alsidigt job i et levende miljø med unge mennesker
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på samarbejde og udvikling
  • En arbejdsplads, hvor der er plads til både faglighed og humor

Stillingen er på 25-27 timer om ugen med tiltrædelse 1. november 2025.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK-stat).

Ansøgning

Send din ansøgning senest 1. oktober 2025 kl. 10.00 via gymnasiejob.dk. Alle ansøgninger via gymnasiejob.dk bliver taget i betragtning.
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 40 og 41.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Daisy Nørtoft Bendixen på telefon 76982220, uddannelsesleder Nikolaj Bjerre Clausen på telefon 76982222 eller administrativ medarbejder Margit Hansen på telefon 76982224.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex