Museumsformidlere
Museum VEST vil være Danmarks bedste til at begejstre børn og unge - vil du med på rejsen?
Museum VEST er en museumsorganisation for de kultur- og naturhistoriske museer i Esbjerg Kommune, herunder Fiskeri- og Søfartsmuseet. En af vores ambitioner er at tilbyde Danmarks bedste formidling, som både kan inspirere og begejstre samt gøre børn og unge klogere på vores fagområder, der både tæller natur- og kulturhistorie.
Vi søger i den forbindelse to formidlere, der i samarbejde med kollegerne i formidlingsafdelingen, skal stå for at afvikle formidlingstilbud på Fiskeri- og Søfartsmuseet, herunder undervisningstilbud, til børn og unge.
Vi forestiller os, at du:
- Brænder for og har gode erfaringer med vidensformidling til store og små grupper af børn og unge. Det kan være, at du er lærer eller naturvejleder - eller at du kommer med gode erfaringer fra et museum, zoo, akvarie, bibliotek eller en lignende formidlingsinstitution?
- Har interesse for, men også gerne kendskab til, natur og biologi. Du er heller ikke bange for at kaste dig ud i at formidle kulturhistorie
- Følger aktivt med i, hvad der rører sig og optager børn og unge i dag og formår at trække på den viden i dit arbejde
Dine primære arbejdsopgaver bliver direkte formidling til vores gæster:
- Afvikling af Fiskeri- og Søfartsmuseets undervisningstilbud til børn på alle klassetrin
- Afvikling af Fiskeri- og Søfartsmuseets formidlingstilbud i hverdage, weekender og ferier
- Deltagelse i formidlingen og fodringen af museets dyr, herunder sæler, fugle og fisk
Vi tilbyder en ambitiøs og spændende arbejdsplads i rivende udvikling, hvor ikke to dage er ens, sjove kolleger, og stor mulighed for at præge museets udvikling, i særdeleshed i forhold til børn og unges oplevelse.
Stillingen refererer til Museum VESTs formidlingschef.
Praktisk
Ansøgningsfrist: 19/10-2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 45-46.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte formidlingschef på Museum Vest, Anne Sofie Vemmelund Christensen på ac@musvest.dk eller mobiltelefon 28 34 78 19.
Stillingen er 25 timer i ugen med weekendarbejde hver anden weekend. Din faste arbejdsplads bliver på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.
Løn efter aftale.
Tiltrædelse 1/1-2026 eller hurtigst muligt derefter. Der vil blive indhentet Børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex