Fashionhero.dk søger lige nu en dedikeret og energisk butiksbestyrer til vores pop-up butik i Odense City fra oktober til januar.

I rollen som bestyrer vil du komme til at stå i spidsen for vores taskebutik og være ansigtet udadtil. Din fornemste opgave bliver at give vores kunder en ekstraordinær oplevelse gennem uovertruffen kundeservice. Vi sørger for, at du bliver klædt godt på med viden om vores produkter, så du kan give vores kunder den bedste rådgivning, når de besøger butikken.

Nyder du at arbejde med mennesker, skabe gode oplevelser og levere flotte resultater, så er denne stilling lige noget for dig.

For at få succes i jobbet er du mødestabil, energisk og har et naturligt, positivt vinderdrive. Du trives med at arbejde selvstændigt. Det er en fordel, hvis du har salgserfaring.

Vi leder efter dig, der:
• elsker at arbejde med mennesker og mode
• er selvstændig, mødestabil og fuld af energi
• har flair for salg og lyst til at skabe resultater

Dine opgaver:
• rådgive kunderne og finde de rette produkter
• sikre, at butikken altid er præsentabel og indbydende

Stillingen er på gennemsnitligt 37 timer om ugen, men timetallet kan variere fra måned til måned i forhold til sæsonen.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex