Fødevarestyrelsens IT-enhed søger en engageret studentermedhjælper, der har mod på at arbejde selvstændigt i en travl hverdag med mange opgaver.

Du vil være tilknyttet IT-enheden bestående af 3 sektioner med samlet 43 nære kolleger.

Som studentermedhjælper i IT vil dine opgaver bl.a. bestå af følgende:
- Klargøring af IT-udstyr
- Pakning og afsendelse af IT-udstyr
- Administration af asset management (registrering af udleveret og modtaget udstyr)
- Administration af telefoniløsningen (oprettelse, opsigelse samt ændring af abonnementer)
- Løbende ad hoc-opgaver hvor din interesse og nysgerrighed kan kobles sammen med enhedens behov
- Oprydning af brugere i IT-systemer

Arbejdet indebærer en del fysisk aktivitet herunder at holde orden i vare- og lagerområdet, sætte varer på plads, lave optælling samt bortskaffe pap og anden emballage.
I takt med, at du får dybere indsigt i vores særlige løsninger, kan du også komme til at lave support af fagsystemer og udarbejdelse af vejledninger.

Om dig
- Du er i gang med en relevant videregående uddannelse med mindst 2 år tilbage på studiet
- Du skal have interesse og flair for IT i almindelighed, men behøver ikke særlige tekniske kompetencer
- Du er produktiv, struktureret og tager ansvar for egne opgaver og kan arbejde selvstændigt
- Du er servicemindet, fleksibel og møder vores kollegaer med et smil

Vi tilbyder
• Gode kollegaer i et uformelt miljø
• Mulighed for faglig og personlig udvikling
• Et indblik i hvordan en styrelse arbejder med IT - både internt og i samarbejde med Statens IT, som er statens driftsleverandør
• Gode faciliteter for dig som medarbejder. Eksempelvis varieret kantine og gratis adgang til motionsrum

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på vilkår for studerende i henhold til gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere mellem Skatteministeriet og HK-Stat. Timelønnen er pt. 141,31 kroner.

Der forventes en ugentlig arbejdstid på minimum 15 timer, hvor du selv kan have indflydelse på dage og tider. Vi giver plads til intense studieperioder lige op til en eksamen, men størstedelen af din arbejdstid skal ligge på hverdage imellem klokken 8-16.

Startdato
Hurtigst muligt og senest 1. november 2025.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Nicolai Ørsted på 72 27 68 08 for nærmere oplysninger.

Læs mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk.

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af studiekort og evt. andet relevant materiale online i vores rekrutteringssystem senest den 28. september 2025. Der vil være samtaler d.13. marts 2025.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex