Colas søger mekaniker/servicemontør til maskinværksted i Greve
Om jobbet
Som servicemontør i Colas bliver du en del af et mekaniker-team på vores maskinværksted i Greve, som arbejder med reparationer og vedligeholdelse af asfaltmaskiner og øvrigt materiel på Sjælland.
Du får fast base på værkstedet i Greve og kører ud derfra.
I asfaltsæsonen er det din primære opgave at finde og reparere fejl på maskiner ude på vores vejhold. I vinterperioden arbejder du primært med vinterklargøring af maskiner på værkstedet i Greve.
Du får egen servicevogn og planlægger din arbejdsdag sammen med værkstedsformanden.
Om dig
Du er faglært inden for det sorte fag som fx lastvognsmekaniker eller entreprenørmekaniker
Du kan læse og skrive dansk
Du har kørekort til min. Kat. B
Du har kendskab til dieselmotorer, hydrauliksystemer, 12- og 24-volt el-systemer, også gerne 400 volt.
Vi forventer, at du
Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
Har overblik, også i pressede situationer
Er god til at samarbejde med andre
Er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og arbejdstider.
Vi tilbyder:
Servicevogn fuldt udstyret med værktøj
Eget værktøjsbord på værksted med alt tilgængeligt sikkerhedsudstyr til personligt brug
Muligheder for udvikling og efteruddannelse inden for branchen
Løn efter kvalifikation og ansættelsesforhold, inkl. pension og sundhedsordning.
Du får et spændende og afvekslende job - med både faglige og personlige udfordringer - i en virksomhed med en åben og ligefrem tone og et godt samarbejdsklima. Vi har en professionel holdning til vores arbejde. Og vi lægger vægt på kvalitet og sikkerhed.
Ansøgningsfrist:
Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette medarbejder.
Tiltrædelse:
Stillingen er en fuldtidsstilling, som ønskes besat fra den 1/7 2025.
Du søger jobbet ved at uploade dit CV. Vi ser frem til din ansøgning.
Læs mere om job i Colas Danmark A/S
Du kan også følge os på Facebook, Linkedin og Instagram
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkfører Jeppe Nilsson på tlf. nr. 4034 6523, mellem kl. 10.00 og 15.00 mandag til fredag.
Om Colas
Colas Danmark A/S er en af de førende asfalt- og anlægsentreprenører i Danmark. Vi hjælper vores kunder med at realisere løsninger, som tilpasses kundens individuelle behov og forventninger. Vi bringer knowhow og erfaring til projekterne og tilbyder stadig mere bæredygtige produkter og løsninger.
Colas Danmark A/S er en del af Colas Gruppen. Gruppen er international markedsleder inden for infrastruktur med lokalt forankrede selskaber over hele verden. I Danmark omfatter Colas’ kerneforretning anlægsprojekter, asfaltprojekter, sealing og råstofindvinding og industri.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex