👉 Vi genopslår stillingen som IT-medarbejder, da vi i august 2025 ikke fandt det rette match – sandsynligvis fordi vi ikke var tydelige nok i vores beskrivelse af profilen.

Hos DPH Trading søger vi en dygtig og selvstændig web- og fullstack programmør til drift og udvikling af vores Umbraco-webshops

Stillingen kan være deltid eller fuldtid – afhængigt af profil
📍 Onsite hos os i Odense N

Du bliver vores eneste ansatte IT-medarbejder, og derfor er det vigtigt, at du både kan løse opgaver selvstændigt og har mod på at søge ny viden og tekniske løsninger – fx plugins, AI eller andre værktøjer, der kan effektivisere og modernisere vores digitale setup.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Ansvar for vedligeholdelse og videreudvikling af vores Umbraco 13-baserede webshop, som er integreret med Microsoft C5 via en SQL database, og programmeret i .NET

  • Udvikling og implementering af nye funktioner som rabatmodul, gavekortsystem og personalisering af kunderejser.

  • Optimering af websites: hastighed, teknisk SEO, mobilvenlighed og generel brugervenlighed.

  • Arbejde med Google-værktøjer (Search Console, Analytics, Tag Manager m.fl.) for at sikre synlighed og løse fejl.

  • Hosting, backup og løbende systemvedligehold i en lille, men kompleks forretning.

  • Identificere og implementere nye tekniske løsninger – herunder muligheder med AI og automatisering.

  • Evt. tilpasning af vores C5-økonomisystem ift. ny regnskabslovgivning.

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med .NET, SQL og CMS (helst Umbraco).

  • Har arbejdet med webshops og har kendskab til optimering og teknisk SEO.

  • Er god til at arbejde helt selvstændigt og finde løsninger – både via egen viden og research.

  • Trives med at have det fulde IT-ansvar i en mindre virksomhed.

  • Er nysgerrig på nye teknologier og kan se mulighederne i at bruge AI og plugins til at skabe værdi.

Om os

DPH Trading er en veletableret virksomhed med mere end 50 års erfaring i nationalt og internationalt online salg af porcelæn, brugskunst, lamper og lampeskærme.

Vi driver tre webshops:

Vi er 8-9 ansatte, og vi kombinerer nye varer med antikviteter og samlerobjekter – og vi arbejder hele tiden på at udvikle vores digitale løsninger.

Det praktiske

  • Stillingen kan tilpasses som deltid eller fuldtid.

  • Arbejdet udføres primært onsite på vores adresse i Odense N.

  • Du kommer til at arbejde tæt sammen med ledelsen og få et stort ansvar og stor indflydelse på, hvordan vi udvikler vores eksisterende websites.

Interesseret?
Send din ansøgning til lr@dph-trading.dk eller ring på 📞 2277 9595, hvis du vil høre mere.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex