Web- og fullstack programmør til drift og udvikling af webshop (vi prøver igen)
👉 Vi genopslår stillingen som IT-medarbejder, da vi i august 2025 ikke fandt det rette match – sandsynligvis fordi vi ikke var tydelige nok i vores beskrivelse af profilen.
Hos DPH Trading søger vi en dygtig og selvstændig web- og fullstack programmør til drift og udvikling af vores Umbraco-webshops
Stillingen kan være deltid eller fuldtid – afhængigt af profil
📍 Onsite hos os i Odense N
Du bliver vores eneste ansatte IT-medarbejder, og derfor er det vigtigt, at du både kan løse opgaver selvstændigt og har mod på at søge ny viden og tekniske løsninger – fx plugins, AI eller andre værktøjer, der kan effektivisere og modernisere vores digitale setup.
Dine opgaver bliver bl.a.:
Ansvar for vedligeholdelse og videreudvikling af vores Umbraco 13-baserede webshop, som er integreret med Microsoft C5 via en SQL database, og programmeret i .NET
Udvikling og implementering af nye funktioner som rabatmodul, gavekortsystem og personalisering af kunderejser.
Optimering af websites: hastighed, teknisk SEO, mobilvenlighed og generel brugervenlighed.
Arbejde med Google-værktøjer (Search Console, Analytics, Tag Manager m.fl.) for at sikre synlighed og løse fejl.
Hosting, backup og løbende systemvedligehold i en lille, men kompleks forretning.
Identificere og implementere nye tekniske løsninger – herunder muligheder med AI og automatisering.
Evt. tilpasning af vores C5-økonomisystem ift. ny regnskabslovgivning.
Vi forestiller os, at du:
Har solid erfaring med .NET, SQL og CMS (helst Umbraco).
Har arbejdet med webshops og har kendskab til optimering og teknisk SEO.
Er god til at arbejde helt selvstændigt og finde løsninger – både via egen viden og research.
Trives med at have det fulde IT-ansvar i en mindre virksomhed.
Er nysgerrig på nye teknologier og kan se mulighederne i at bruge AI og plugins til at skabe værdi.
Om os
DPH Trading er en veletableret virksomhed med mere end 50 års erfaring i nationalt og internationalt online salg af porcelæn, brugskunst, lamper og lampeskærme.
Vi driver tre webshops:
Vi er 8-9 ansatte, og vi kombinerer nye varer med antikviteter og samlerobjekter – og vi arbejder hele tiden på at udvikle vores digitale løsninger.
Det praktiske
Stillingen kan tilpasses som deltid eller fuldtid.
Arbejdet udføres primært onsite på vores adresse i Odense N.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med ledelsen og få et stort ansvar og stor indflydelse på, hvordan vi udvikler vores eksisterende websites.
Interesseret?
Send din ansøgning til lr@dph-trading.dk eller ring på 📞 2277 9595, hvis du vil høre mere.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex