AAB søger en passioneret bygningsansvarlig til et drifts Team!

Vil du stå i spidsen for en dynamisk hverdag, hvor du leder og udvikler et team i hjertet af Aarhus?

Vi leder efter en engageret og gerne erfaren leder, der vil tage ansvaret for den daglige drift og vedligeholdelse af spændende boligafdelinger – i et af vores serviceområder. Med base i Aarhus vil du blive bygningsansvarlig for 7 dygtige medarbejdere, hvor du skal sikre en effektiv og velfungerende hverdag.

Som bygningsansvarlig er du ansvarlig for at lede, planlægge, koordinere og optimere alle driftsopgaver og vedligeholdelsesprojekter i dine afdelinger. Du får mulighed for at arbejde i et energisk og inspirerende miljø, hvor teamwork, glæde og alsidighed er i centrum.

Vi leder efter dig, som:

  • Har tidligere erfaring med ledelse
  • Kan lede og motivere dine medarbejdere i dagligdagen
  • En fordel hvis du har en håndværksmæssig eller byggeteknisk baggrund
  • Du kan prioritere og bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag
  • Du har et godt overblik og sans for planlægning og struktur.
  • Du har flair for IT og teknologiske løsninger
  • Du har forståelse for økonomi

Dine primære opgaver er:

  • Personaleledelse og -trivsel
  • Udvikle dit team og sikre et godt arbejdsmiljø
  • Koordinere- og tilrettelægge driftsopgaver
  • Skabe variation i arbejdsopgaver
  • Afholdelse af tavlemøder, 1:1 samtaler og medarbejdersamtaler
  • Føre tilsyn med bygningernes og anlæggenes daglige drifts- og renholdelsesstand
  • Rekvirering og opfølgning af håndværkere og leverandører
  • Tilsyn og kontrol af eksterne arbejder
  • Godkendelse af økonomi
  • Sparring og udvikling med øvrige bygningsansvarlige/ nærmeste leder
  • Løbende samarbejde med beboervalgte bestyrelser

Vi kan tilbyde dig:

  • Gode udviklingsmuligheder og efteruddannelse
  • Fleksible arbejdstider
  • Et positivt og inkluderende arbejdsmiljø
  • Sundhedsforsikring og andre personalegoder
  • Mulighed for ansvar og indflydelse i arbejdet
  • Sociale arrangementer og teamaktiviteter
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring

Kom og vær en del af et team, hvor ingen dag er ens, og hvor du får rig mulighed for at præge hverdagen!

Om organisationen:

AAB er Jyllands største almen boligorganisation med boliger i Aarhus og omegn. Vi beskæftiger ca. 160 medarbejdere fordelt på administration og drift. Driftsafdelingen består af fire driftsområder og 11 teams, der håndterer de daglige driftsopgaver.

Vores servicecenter – er omdrejningspunktet for service og kontakt med boligafdelingerne. De 11 teams leverer service inden for fx renholdelse, ind- og udvendig vedligeholdelse, syn af boliger og beboerservice.

AAB bygger på tre kerneværdier: ærlighed, fællesskab og bevægelse. Disse værdier afspejler sig i den service, vi leverer, og i vores samarbejde. Læs mere om vores værdier på www.aabnet.dk.

Tiltrædelses snarest. Vi indkalder løbende til samtaler.

Krav: Du har kørekort til personbil og kan fremvise en tilfredsstillende straffeattest på forlangende, ligesom du har en ren børneattest.

Løn og ansættelsesforhold sker efter individuel forhandling.

Kontaktperson: Serviceleder Jesper Kousholt tlf.: 89 31 92 69 eller jko@aabnet.dk

Bemærk: Vi modtager kun ansøgninger gennem www.aabnet.dk

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex