Pædagog søges til børnehaven i Børnehuset Tommeliden
I børnehuset Tommeliden søger vi en pædagog til børnehaven. Stillingen er en fuldtidsstilling i en af vores børnegrupper med børn i alderen 3-4 år med start 1-12 2025 eller snarest derefter.
Vi søger en engageret, relationsstærk og faglig funderet pædagog der brænder for at skabe en tryg, udviklende, lærerig hverdag for børnehavebørn.
Hvem er vi
Børnehuset Tommeliden er en af Viborgs ældste institutioner. Den startede som en vuggestue i det gamle Børneasyl i Sct. Mogensgade i 1949, men flyttede til den nuværende placering i 1969. I 1994 blev institutionen omdannet til en integreret institution, og i dag har vi ca. 85 børn i alderen 0-6 år og ca. 20 dygtige og engagerede medarbejdere. Vi er godt placeret i Viborg – tæt på søerne, midtbyen og Digterparken, som vi gør meget brug af.
Vi er en selvejende institution, med egen bestyrelse, et aktivt forældreråd, støtteforening og et tæt samarbejde med vores forældre.
Vi kan tilbyde
- En institution med fokus på anerkendende pædagogik og tilgang til det enkelte barn og familien.
- Høj prioritering af faglighed i det daglige arbejde samt gennem fælles refleksioner og sparring med kollegaer/eksterne samarbejdspartnere og ledelse.
- Et konstruktivt arbejdsfællesskab med stor indflydelse og ansvar for den pædagogiske hverdag, gennem et tæt samarbejde med kollegaer og ledelse.
- Samarbejde på tværs i huset med fokus på pædagogisk udvikling og evaluering.
- Vores institution og arbejdsmiljø er kendetegnet af høj trivsel, lav medarbejderudskiftning, stabilitet og tryghed. Vi kender hinanden og kerer os om hinanden.
- Har øje for det enkelte barn og samtidigt har fokus på børnegruppen og på fællesskabet på tværs i huset.
- Kan skabe trygge og stimulerende læringsmiljøer for børnene.
- Hviler i sig selv og i sin faglighed – men også er nysgerrig på at udvikle denne.
- Kan og vil indgå i husets kultur og være medskaber af denne.
- Ved at forældresamarbejde er vigtigt og prioriterer det i sin hverdag.
- Er omstillingsparat og klar på nye opgaver.
- Har kendskab og lyst til at arbejde med de metoder og det faglige udgangspunkt der bliver brugt indenfor Viborg kommune; VLS, stærke børnefællesskaber, foretrukken praksis, Topi, evalueringskultur og kvalid.
- Er stabil og ansvarlig i sit arbejde – og kan arbejde selvstændigt og ud fra fælles mål.
- Vil noget i sit arbejde og forstår at vise det.
- Ser humor og ”den gode stemning” som en vigtig del af hverdagen.
Yderligere oplysninger
- Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
- Vi forventer at dit eksamensbevis og CV er vedhæftet din ansøgning
- Ved ansættelse indhenter vi børne og straffeattest
- Yderligere information ved leder Rasmus Jørgensen på tlf. 87 87 14 00
- Ansøgningsfrist: onsdag den 8/10 2025 kl. 23.59
- Ansættelsessamtaler forventes at finde sted mandag den 20/10 fra kl. 15.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex