Social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper søges til hjemmeplejen i Them/Bryrup til faste stillinger i aftenvagt
Vi søger 2 faglærte medarbejdere til vores aftenvagtsgruppe. Om du er social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper er ikke så afgørende. Stillingerne er på 28 timer med opstart den 1. november 2025 eller snarest derefter. Begge stillinger ønskes besat i et 5-2 vagtrul eller efter nærmere aftale.
Vi er en stabil og god gruppe aftenvagter i Them/Bryrup, som søger et par nye kollegaer til at indgå i vores arbejdsfællesskab. Vores gruppe er optaget af hvordan vores trivsel og gode samarbejde medvirker til at fremme opgaveløsningen og kvaliteten i plejen.
Vi dokumenterer i Nexus og bruger døgnrytmeplaner og handlingsanvisninger, som et vigtigt arbejdsredskab. Et andet vigtigt arbejdsredskab er TOBS, som vi bruger med henblik på at forebygge indlæggelser.
Du vil sammen med resten af gruppen have tæt samarbejde med sygeplejerskerne.
Vi kører ud fra Plejehjemmet Toftevang i Them og dækker Them, Bryrup, Funder, Virklund og omegn.
Om dig
- Du har gode samarbejdsevner og du optræder respektfuldt og anerkendende i din kommunikation med alle, både borgere, pårørende og kollegaer
- Du har lyst til at arbejde rehabiliterende og personcentreret.
- Du er mødestabil og sætter en ære i at gøre dit arbejde godt
- Du har kørekort
Vi tilbyder:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Annika Dencker Nielsen på tlf. 21694493.
Ansøgningsfrist tirsdag den 25. september 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 29. september 2025.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex