søges til at støtte børn på Bymarkskolen

På Bymarkskolen tror vi på, at alle børn har noget at byde på. Vores børnesyn tager udgangspunkt i anerkendelse, nysgerrighed og troen på, at hvert barn udvikler sig bedst i trygge rammer med tydelige voksne og plads til forskellighed. Bymarkskolen er en byskole i det sydlige Hobro, med god adgang til skov og fjord. Skolen har ca. 350 elever fordelt på 0-6 klasse.

På Bymarkskolen har vi brug for medarbejdere i deltidsstillinger til at varetage funktionen som støtte til forskellige elever med særlige behov.

Vi søger derfor robuste, modne og ansvarsbevidste pædagogmedhjælpere til støttefunktioner i stillinger, der følger bestemte elever. Du bliver en del af vores Flexteam. Flexteam er skolens støtte team.

Vi har et behov for at få dækket, det der svarer til 40 timers arbejde, optimalt fordelt på to stillinger, der har mellem 15-25 timer. Vi vil gerne høre, hvilket ugentligt timetal der passer dig.

Eleverne har hver især nogle særlige behov og diagnoser, og har i den forbindelse brug for støtte i løbet af skoledagen. Fælles for eleverne er, at de har brug for pauser i løbet af skoledagen, ligesom de har brug for støtte til struktur på skoledagen og struktur i forbindelse med elevernes arbejde med opgaverne i undervisningen.

Din primære funktion er at være støtte omkring eleverne i klassen.

Du kan både være studerende, være i mellem uddannelser, være senior der søger et mindre job i de sidste år, inden du ønsker at være pensionist på fuld tid, eller en der søger et deltidsjob.

Vi forventer at du:

  • Har lyst til at arbejde med børn og er god i relationen til børn.
  • Udviser ro og tålmodighed.
  • Har en god indlevelsesevne og kan se og arbejde med den enkeltes behov.
  • Kan arbejde med børneperspektiver og træde ind som kompetent støtteperson.
  • Er respektfuld og inddragende.
  • Er mødestabil.

Hos os bliver du en del af en skole, hvor:

  • alle børn bliver mødt med en tro på deres potentiale.
  • faglighed og trivsel går hånd i hånd.
  • du får engagerede kolleger.
  • der er plads til at udvikle sig som medarbejder og som del af et stærkt fællesskab, og et godt arbejdsmiljø.
  • Vil opleve en skole med omfattende erfaring i at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.
  • Vi værdsætter og fremmer det forpligtende samarbejde mellem kolleger, ledelse og forældre.


Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Hvis du vil vide mere
Kontakt viceskoleleder Fie Eilsøe på telefon 23 10 53 19, hvis du har spørgsmål til stillingen eller på skolens hjemmeside https://bymark.aula.dk/


Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.

Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2025 eller snarest derefter.

Der er ansøgningsfrist til stillingen torsdag d. 2. oktober kl. 12.00

Vi forventer at holde samtaler torsdag d. 9. oktober mellem kl. 14.00 – 17.00.

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex