Vil du gøre en forskel for unge mellem 15-17 år i Odense Arrest? – Vi søger en skolelærer på fuldtid (37 timer), der kan komb...
Om stillingen
Vi søger en engageret og fagligt stærk skolelærer til en fuldtidsstilling på 37 timer. Du vil undervise 4-6 unge i alderen 15-17 år, som enten er varetægtsfængslet eller afsoner en dom i Odense Arrest.
Undervisningen er en del af de unges særlige behandlingsprogram i Kriminalforsorgen. Det betyder, at unge under den undervisningspligtige alder skal tilbydes undervisning, der står mål med folkeskolens krav, mens unge over den undervisningspligtige alder skal have kompetencegivende undervisning med fokus på at forbedre eller vedligeholde deres skolemæssige kompetencer.
Som skolelærer bliver du en central nøgleperson i de unges hverdag, hvor du, ud over undervisning, også får ansvar for at planlægge og deltage i sociale aktiviteter, afholde samtaler, have telefonisk kontakt til myndigheder, kommuner og forældre samt indgå i fritidsprægede initiativer, der understøtter de unges trivsel, selvværd og motivation.
Dine opgaver vil bl.a. være at
- Planlægge og gennemføre undervisning i fag svarende til folkeskoleniveau (fx dansk, matematik, engelsk m.fl.).
- Tilrettelægge kompetencegivende undervisning for unge over den undervisningspligtige alder.
- Tilpasse undervisningen, så den tager højde for den enkelte unges faglige standpunkt, læringsforudsætninger og motivation.
- Skabe positive relationer og motivere de unge til at tage aktiv del i undervisning og daglige aktiviteter.
- Bidrage til fritids- og udviklingsaktiviteter, hvor relationen til de unge styrkes gennem fælles oplevelser.
- Have kontakt til forældre, kommuner og andre myndigheder som led i den samlede indsats for de unge.
- Indgå i tværfagligt samarbejde med fængselsbetjente, socialrådgivere, sundhedspersonale og andre faggrupper.
- Dokumentere og evaluere undervisningsforløb, progression og udvikling.
Om dig
Vi forventer, at du:
- Har en læreruddannelse og erfaring med undervisning på folkeskoleniveau eller tilsvarende.
- Gerne har erfaring med unge i udsatte livssituationer eller med særlige behov, men ikke et krav.
- Kan balancere mellem tydelig struktur og en anerkendende, motiverende tilgang.
- Er robust, rolig og konsekvent, men også empatisk og relationsskabende.
- Trives i et miljø, hvor hverdagen kan være uforudsigelig.
- Har gode samarbejdsevner og kan arbejde tværfagligt.
Det er et plus, men ikke et krav, hvis du har særlige kompetencer inden for fx sport, musik eller kreative aktiviteter, som kan bringes i spil i arbejdet med de unges fritid og sociale udvikling, inden for arrestens fysiske rammer.
Vi tilbyder
- En meningsfuld stilling, hvor din lærerfaglighed kan gøre en reel forskel for unge.
- Et tværfagligt miljø med engagerede kolleger på tværs af faggrupper.
- Mulighed for supervision, tværfaglig sparring og faglig udvikling.
- En hverdag præget af både faglighed, engagement og humor.
- En arbejdsplads, hvor vi arbejder efter værdien ”at få de indsatte bedre videre” og balancerer ”mellem det hårde og det bløde”
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, samt organisationsaftale for fængselslærere m.fl. og de hertil indgående lokalaftaler.
- Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
- Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er indtil videre Odense Arrest, Tinghusgade 2, 5000 Odense C.
- Du vil referere til Enhedschef Naeem Anwar Sheikh.
- Stillingen forventes besat (1/12/2025).
Om os
Odense Arrest er en del af Institution Odense og Sydøstjylland, der består af arresterne - Odense, Vejle, Kolding, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg, KIF og IO afdelingerne – Odense og Kolding
Odense Arrest har plads til 68 indsatte. Der er ansat ca. 45 medarbejdere, hvoraf størstedelen er fængselsbetjente og herunder også fængselsbetjente i vagthavendefunktion. Herudover er der tilknyttet 1 enhedschef, 1 enhedsleder, 2 værkmestre, 1 køkkenleder, 5 køkkenpersonaler, 1-2 sygeplejersker og 1 læge. Der er desuden administrativ medarbejdere, 2 socialrådgivere, 2 lærere til de voksne indsatte, 1 fast misbrugsbehandler og psykiatrisk konsulent.
Grundlaget for vores arbejde i Odense Arrest er, de indsatte skal bedre videre samtidig med at vores medarbejdere/organisation skal udvikle sig. Vi har fokus på opgaven i centrum, som er at få de indsatte bedre videre, end udgangspunktet da de blev indsat i arresten.
Vi forsøger efter bedste evne, at efterleve Kriminalforsorgens værdi – mestre kunsten at balancere mellem det hårde og det bløde.
Ansøgning
Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”. Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest 5/10/2025.
Skriv en motiveret ansøgning og fortæl, hvorfor du gerne vil være medarbejder i Odense Arrest. Skriv gerne noget om, hvilke muligheder du ser og hvad det særligt er, at du kan byde ind med. I CV’et bedes du angive dine tidligere (og nuværende) funktioner, tidligere ansættelser, formel uddannelse og lignende.
Vi forventer at indkalde til samtale i uge 41.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Enhedschef Naeem Anwar Sheikh på tlf.: 72 55 83 30 eller enhedsleder Susanne Blaabjerg på tlf.: 72 55 83 51.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex