Vi søger en alsidig og engageret pædagog til en begivenhedsansættelse på 37 timer om ugen, fra 1. oktober eller snarest derefter. Stillingen er i vores børnehave afdeling og er minimum for 6 måneder.

Vores institution
Skipper Clement Børnehave og vuggestue er en kommunal aldersintegreret daginstitution, som er normeret til 75 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn.
Vores børnegrupper har vi delt på fire stuer. En vuggestue gruppe ”Myretuen”, to stuer med 3-4 årige ”Krudtugler” og ”Bjørneunger”, samt ”Brumbassestuen”, hvor vi har vores ældste børn samlet det sidste år de går i børnehave (fra 1. april – 31. marts).

Pædagogiske prioriterer vi musik, bevægelse og naturoplevelser højt i hverdagen med børnene.
Hele vores struktur er sammensat således, at vi i vores daglige pædagogiske arbejde kan tage størst muligt hensyn til det faktum at
  • Børnene lærer meget af hinanden på tværs af årgange
  • Børnene lærer hensyntagen og omsorg for hinanden på tværs af alder
  • Børnene har mulighed for at finde legerelationer på tværs i hele huset.

Vores tilgang til at opnå dette er bl.a. gennem musik, bevægelse og natur oplevelser. Samtidig ved at arbejde med børnenes selvværd, selvtillid, selvstændighed og gode sociale relationer. Derfor prioriterer vi dette højt i vores hverdag og har fokus på børnefællesskaber.
I personalegruppen lægger vi vægt på høj faglighed, nærvær, anerkendelse og på altid at se muligheder frem for begrænsninger – samtidig med, at vi passer godt på vores arbejdsmiljø.

Vi søger en kollega, der
  • Er aktiv og nærværende i samspillet med børnene
  • Tager initiativ, arbejder selvstændigt og indgår i fælles projekter med kolleger
  • Bidrager med faglig viden – både skriftligt og mundtligt – og tør give og tage i et åbent personalesamarbejde
  • Kan bevare overblikket i en stor institution – også i pressede situationer
  • Har interesse for musik, motorik og natur
  • Er nysgerrig på egen praksis og villig til at lære nyt sammen med os
  • Ser forældresamarbejdet, som en vigtig del af det pædagogiske arbejde

Vi tilbyder
  • Et hus med humørfyldt og fleksibelt samarbejde, hvor der er plads til forskellighed
  • En arbejdsplads hvor du har mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt
  • Et engageret og stabilt personale
  • En engageret forældregruppe

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge og begivenhedsansættelse.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV senest den 25.september
Vi forventer at afholde samtaler den 29.september

Har du spørgsmål
til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bitten Heidemann Pedersen på mail bpe@jammerbugt.dk eller telefon 72 57 84 70 / 41 91 34 70.

Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen i vores hus!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex