Kirketjener til Valby Søndre Sogn
I Valby Søndre Sogn, Valby-Vanløse Provsti, søger vi en kirketjener. Stillingen er på 12 timer og er ledig til besættelse pr 1. november 2025 eller snarest derefter.
Valby Søndre Sogn består af to kirker med fire kirketjenere, der arbejder tæt sammen og vikarierer for hinanden på fridage og i ferier efter aftale med den administrative leder.
Valby Søndre Sogn har ca. 29.600 indbyggere, 4 præster og 15 ansatte. Vi lægger vægt på fællesskab og på, at personale og frivillige arbejder smidigt sammen. Det opnår vi gennem en høj grad af selvledelse og frihed under ansvar. Du kan læse mere om sognet, kirkerne og vores aktiviteter her: https://valbysoendresogn.dk/
Jobbet som kirketjener består for det meste af rengøring og vedligehold af udenomsarealer. Som kirketjener vil du være nøgleperson i forhold til de mange forskellige aktiviteter, der er i kirkerne i ugens løb, og som varetages af sognets øvrige ansatte. Der skal således varetages en række praktiske opgaver, ligesom kontakten til kirkernes brugere og frivillige er vigtig.
Dine arbejdsopgaver
· Klargøring/oprydning i forbindelse med højmesser, gudstjenester og andre kirkelige handlinger, møder mv.
· Modtagelse af kirkens gæster på en imødekommende og indbydende facon
· Kistehåndtering i forbindelse med bisættelser og begravelser
· Rengøring og vinduespudsning
· Pasning af udenomsarealer - kirkeplads, fortov og vejareal
· Tilsyn med installationer, mindre reparationsarbejder og andre forefaldende opgaver
Dine kvalifikationer
· Du har lyst til og gerne erfaring med renholdelses- og serviceopgaver
· Du har ordenssans og er omhyggelig
· Du er fleksibel og har gode samarbejdsevner
· Du har erfaring med selvstændig tilrettelæggelse og prioritering af arbejdsopgaver
· Du er udadvendt og god til at skabe kontakt til kirkens brugere og frivillige
· Du er engageret i forhold til kirkens aktiviteter
Kirketjenererfaring vil være en fordel, men ikke et krav. Hvis du ikke har gennemført den for stillingen obligatoriske uddannelse som kirketjener, skal denne gennemføres indenfor de første 2 år af ansættelsen. Uddannelsen betales af sognet.
Vi tilbyder
· Engagerede kolleger og frivillige samt et meningsfuldt arbejde
· Godt samarbejde med de øvrige medarbejdere, kirkens frivillige og menighedsrådet
· En fleksibel og varieret hverdag
· Stor kontaktflade
Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden udgør 12 timer pr. uge. Den præcise arbejdstidsfordeling i løbet af ugen aftales ved ansættelsen. Kirketjeneren har ret til 2 friweekender pr. kvartal.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 314.439,23 kr. – 395.961,60 kr. (nutidskroner) for en fuldtidsstilling.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 32.183,78 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.356,40 kr. (nutidskroner) pr. år.
Menighedsrådets forslag til lønniveau er 101.980,29 kr. ved ansættelse på 12 timer (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Løn OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Ansættelsen er på prøve på de første 3 måneder.
Ansøgning mv
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til spj@km.dk senest den 29. september 2025.
Der vil blive indhentet referencer, straffeattest og børneattest.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til den administrative leder, Svend Ploug Johansen, på spj@km.dk eller telefon 30 65 27 40.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex