Stillingskategori: projektmedarbejder -A-TAP

Ansøgningsfrist: 5. oktober 2025
Placering: Odense

Projektmedarbejder til Active Living

Institut for Idræt og Biomekanik (IOB) SDU søger en projektmedarbejder til en tidsbegrænset stilling tilknyttet forskningsenheden Active Living. Stillingen er på fuld tid med forventet tiltrædelse 1. december 2025 og varighed frem til 30. november 2026.

Om opgaverne

Konkret vil du arbejde i forskningsprojektet B-Challenged, som er et større EU-projekt med fokus på at skabe et sundt byrum for 6-12-årige børn. Den danske del af projektet er forankret i Rudkøbing på Langeland, hvor din opgave i projektet vil være at implementere lokale initiativer skabt på basis af samskabelsesprocesser med lokale aktører. Arbejdsopgaverne kredser derfor meget om planlægning, dialog og at skabe engagement mellem forskellige parter.

Kvalifikationer

Vi søger en kandidat med en relevant kandidatuddannelse inden for fx idræt, sundhed og/eller kommunikation. Andre faglige profiler fra det humanistisk-samfundsvidenskabelige område er også en mulighed.

Det forventes, at du har erfaring med projektarbejde, gode samarbejdsevner og kan arbejde både selvstændigt og som del af et team. Det er en fordel, hvis du arbejder struktureret, er udadvendt og fleksibel i praksisnære sammenhænge og har erfaring med implementeringsforløb.

Kendskab til beslutningsprocesser i kommune og foreningsliv på Langeland eller andre lignende steder er ligeledes en fordel. Der lægges desuden vægt på gode mundtlige formidlingsevner på både dansk og engelsk.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et engageret og tværfagligt forskningsmiljø med høj faglighed og stærk praksisforankring. Du får mulighed for at indgå og administrativt understøtte forskningen i et projekt med stor samfundsrelevans og for at udvikle dine kompetencer inden for projektudvikling- og realisering. Du vil desuden opleve et godt kollegialt arbejdsmiljø med mulighed for faglig sparring og samarbejde.

Om Active Living

Active Living er en tværfaglig forskningsenhed med fokus på rum og rammer for det aktive liv. Enheden beskæftiger sig med samfunds- og sundhedsvidenskabelig forskning i fysisk aktivitet, trivsel og sundhedsfremme og arbejder tæt sammen med kommuner, skoler, institutioner og civilsamfund.

Active Living rummer Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL), Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) samt World Playground Research Institute (WPRI). Dertil kommer to vidensnetværk: Active Outdoor Living (AOL), som har fokus på natur, friluftsliv og udeliv, og Active Healthy Kids, der arbejder med nationale og internationale aspekter i forhold til børns bevægelse og sundhed.

Om instituttet

Institut for Idræt og Biomekanik følger SDU’s strategi og værdier. Vi er anerkendt for vores tværfaglige forskning. Det videnskabelige, tekniske og administrative personale støtter dette ved aktiv deltagelse i instituttets faglige og sociale liv. Vi foretrækker kandidater med ambitionen om at fremme samarbejde på tværs.

Yderligere oplysninger

For yderligere information om stillingen kan henvendelse ske til projektleder, lektor Charlotte Skau Pawlowski, e-mail: cspawlowski@health.sdu.dk, tlf. 6166 5006 eller forskningsleder, professor Thomas Skovgaard, e-mail: tskovgaard@health.sdu.dk, tlf. 2498 4064.

Samtaler forventes afholdt i uge 42.

Ansøgning

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis samt eventuel relevant dokumentation (publikationer, anbefalinger mv.). Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex