Områdeleder til Dagplejen i Næstved Kommune
Vil du stå i spidsen for pædagogisk udvikling og faglig ledelse i en dygtig dagpleje? Og blive en del af et stærkt dagtilbudsområde med høje ambitioner for alle børns trivsel og udvikling?

Så har du nu en sjælden mulighed: Næstved Kommune søger en visionær og faglig dygtig områdeleder til Næstveds Dagpleje

Er du en synlig leder der har fingeren på pulsen, kan sætte sig selv i spil og er handlekraftig er vi glade for du læser med :-).

Om jobbet
Vores Dagplejeleder gennem mange år, går på pension og derfor søger vi en ny leder.

Din kerneopgave er at lede den strategiske og faglige retning i Dagplejen, med afsæt i et ressourceorienteret børnesyn, deltagelsesfremmende pædagogik og fokus på leg, sprog og trivsel Vi måler vores ledelsesmæssige succes i børnenes udbytte.

Vi leder i nærhed til den pædagogiske praksis - ”faglig ledelse tæt på”.

Vores ledere kan lede den faglige udvikling - også tværfagligt - og sikre at politiske visioner, faglige mål og metoder omsættes til en daglig pædagogisk praksis med høj kvalitet for vores børn. Det samme forventer vi af vores kommende leder af Dagplejen.

Du bliver en del af den strategiske ledelse af 0-16 års området og refererer til centerchefen for Dagtilbud og Forebyggelse. Samtidig indgår du i et stærkt ledelsesfællesskab med de 4 øvrige områdeledere og lederen af Forebyggelse.

Dagplejen i tal og praksis

  • 140 dagplejere i by- og landområder
  • Ca. 400 børn
  • 9 dagplejekonsulenter
  • 3 Gæstehuse
  • Souschef der også er leder for administrativt team med 3 medarbejdere, der understøtter hele dagplejen i økonomi og administration

Konsulentteamet og dagplejegrupperne er kendetegnet ved et tæt respektfuldt samarbejde og solid kvalitet i det pædagogiske grundlag.

Du kan læse meget mere om vores dagpleje her: Dagplejen Næstved

De primære ledelsesopgaver

  • Strategisk og faglig ledelse af Dagplejens mål og ambitioner.
  • Styrke dagplejens synlighed på landkortet – også i Næstved, som fagligt fyrtårn og med de nyeste kommunikationsgreb
  • Skabe fælles fokus på kerneopgaven med en rammesættende vision, tydelig struktur og fælles overblik
  • Udvikling, implementering og opfølgning af pædagogiske rammer og metoder
  • Økonomisk ansvar og budgetstyring
  • Tilsynsansvar i henhold til kommunens udviklingsorienterede model

Vi forventer, at du

  • Har solid ledelseserfaring – gerne fra dagplejeområdet, men ikke et krav.
  • Har indsigt i dagplejens kerneopgaver, herunder tidlig indsats, forebyggelse samt den styrket pædagogisk læreplan
  • Ser forældresamarbejdet som et aktiv i udviklingen af dagplejens profil og kvalitet.
  • Er stærk i både faglig-, personale-, og økonomisk ledelse og har blik for de mange faggrupper og opgavetyper
  • Har et anerkendende menneskesyn og samtidig er tydelig og empatisk.
  • Er god til at skabe tillidsfulde relationer, følgeskab og meningsfuldhed.
  • Trives i en samarbejdskultur og bidrager aktivt til ledelsesfællesskabet
  • Kan navigere strategisk (lede op, til siden og ned) og indgå i udviklingen af Næstved som attraktiv bosætningskommune

Kvalifikationer

  • Uddannet pædagog
  • Diplom i ledelse (eller tæt på færdiggjort)
  • Gerne relevant videreuddannelse (fx master eller cand.pæd., men ikke et krav)

Vi tilbyder

  • En kommune med vækst, udvikling og politiske ambitioner og opbakning til børneområdet
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på stærke almene børnefællesskaber, tværfaglig indsats og kompetenceudvikling
  • Et ambitiøst og engageret lederteam
  • En meningsfuld rolle med stor indflydelse
  • Vanvittigt dygtige kollegaer – med seriøsitet og humor.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse: 1. december 2025.

Vil du vide mere?
Læs mere om vores dagtilbud og organisation på Næstved Kommunes hjemmeside . Du er også velkommen til at kontakte Kathrine Ersted Sørensen, centerchef for Dagtilbud og Forebyggelse på 2120 1545 eller på mail katso@naestved.dk

Ansøgningsfrist onsdag den 1. oktober 2025.

Ansættelsessamtaler forventet 1. samtale tirsdag den 7. oktober 2025 fra kl. 14 og 2. samtale torsdag den 9. oktober 2025 fra kl. 15.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevante dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen "Ansøg".

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex