Vil du være med på et hold, hvor kvalitet og høj kundetilfredshed er absolut topprioritet, så er vi klar til at tilbyde dig muligheden. Du kan nu blive en del af vores klargøringsteam. Her hos S.E.J. Biler er kvalitet, service og tillid ikke bare vores slogan. Det er en grundlæggende del af fundamentet for virksomhedens historie og DNA.

Om jobbet

Vi søger en kvalitetsbevidst og detaljeorienteret medarbejder til vores klargøringsteam. Som klargøringsmedarbejder får du ansvaret for at gøre biler præsentable til salg eller udlevering. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Grundig vask og rengøring af bilens ind- og udvendige flader
  • Polering og lakpleje
  • Rens af interiør, herunder tekstiler og læder
  • Kontrol af detaljer, så bilen fremstår i topstand

Om dig

Vi forventer, at du:

  • Har sans for detaljer og kvalitet
  • Er omhyggelig og struktureret i dit arbejde
  • Trives med fysisk arbejde
  • Har kørekort (kategori B)

Erfaring med klargøring af biler er en fordel – men ikke et krav. Vi sørger for oplæring, så du kan levere det høje niveau, vi er kendt for.

Vi tilbyder

  • Et professionelt team med fokus på kvalitet og samarbejde
  • Løbende oplæring og udvikling
  • Et arbejde, hvor du kan være stolt af at se resultaterne med det samme
  • Gode kollegaer og en arbejdsplads, hvor vi altid har brug for engagerede medarbejdere

Interesseret?

Arbejdsstedet er Bredgade 32, 8766 Nørre Snede og hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores interne værkfører, Patrick Thomasen på tlf. 29 81 21 16, eller på mail, pal@sej-biler.dk .

Om S.E.J Biler

Vi er en særdeles erfaren aktør i den danske brugtbilbranche og vores forretningsmodel er meget præcist defineret. Værdibaseret salg og høj kundetilfredshed er vores DNA og vi stræber kontinuerlig efter at gøre os selv endnu skarpere på dette område. Det gælder både når vi sælger nyere brugte biler og når vi servicerer og vedligeholder dem for vores mange loyale kunder. Vi er ca. 35 dedikerede medarbejdere i teamet og vi er på en strategisk rejse mod flere.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex