Uddannelse – og udviklingsansvarlig sygeplejerske, Operation- og Intensiv Området, Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland ...
Operation- og Intensiv Område prioriterer uddannelse- og uddannelsesarbejdet samt ønsker om at opprioriterer kvalitet og patientsikkerhedsarbejde. Vi søger derfor en erfaren kollega med den rette indstilling og kompetencer til at bidrage til at løse opgaverne.
Stillingen som uddannelse – og udviklingssygeplejerske på Operation- og Intensiv Området er ledig fra D. 1. november 2025 eller efter aftale. Stillingen er vagtfri og med en arbejdstid på 40 timer/uge.
Stillingen indeholder opgaver i relation til Operation- og Intensiv Områdets kvalitets- og udviklingsarbejde, som relaterer sig til de 4 specialer, der er i Operation- og Intensiv Området: OP, anæstesi/opvågning, intensiv og intermediær monitorerings afsnit.
Operation- og Intensiv Området deltager i planlægning af Kystkompetencekurserne, evt. erhvervspraktikanters ophold på DIH, specialuddannelsernes praktikophold og introduktion af nyansat personale.
Uddannelse – og udviklingssygeplejerskens opgaver vil blandt andet være:
- Implementering af kompetenceudviklingstiltag i samarbejde med ledergruppen i Operation- og Intensiv Området
- Være med til at beskrive kompetenceudvikling og uddannelsesstrategi i området – herunder specialuddannelsesforløb for Anæstesi og Intensiv uddannelse, operationssygeplejersker, Steril assistenter, for IMA og kardiologiske sygeplejersker.
- Være med til at udvikle arbejdsgange
- Motivere og udvikle en kvalitets-, sikkerheds-, og læringskultur samt kunne bidrage til at understøtte patientforløbene på tværs af områder på DIH
- Tovholder på UTH og skal sikre behandling og formidling af disse sammen med relevante kollegaer, så en læring og dialog sker kontinuerlig.
- Udvikling af arbejdsgange i EPJ
- Vedligehold og udvikling af Operation- og Intensiv Områdets D4
- Planlægning og afvikling af DIHs hjertestopundervisning
- Samarbejde med diverse samarbejdspartnere om studerende og praktikanter
Vi tilbyder:
- En stilling med stor variation i opgaverne og mulighed for at både planlægge og give undervisning
- En afdeling med kontinuerlig udvikling i arbejdsopgavernes art og omfang
- Mulighed for faglig udvikling i forhold til arbejdsopgaverne
- Et tæt samarbejde med de øvrige ledere i medicinsk afdeling og udviklingssygeplejersken i de øvrige områder.
- Et arbejdsmiljø med fokus på det gode samarbejde og at skabe resultater til gavn for patienterne
Vi søger en kollega, som:
- Har erfaring indenfor Operation- og Intensiv Områdets arbejdsopgaver
- Har interesse for og erfaring med klinisk uddannelse og undervisning
- Har interesse for arbejde med administrative og planlæggende opgaver
- Er engageret og god til at fastholde og implementere nye tiltag
- Kan formidle et åbent og ligeværdigt tværfagligt samarbejde
- Kan medvirke til personlig og faglig udvikling af personalet og uddannelsessøgende
- Har pragmatisk holdning til hverdagen
- Har sund og god humor
Kvalifikationer:
- Uddannet diplom – master eller kandidat eller lignende gerne inden for pædagogiske område eller andet relevant baggrund
- Sygeplejerske med Grønlandsautorisation
- Minimum 4 års klinisk erfaring
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=25-496
Startdato: d. 1. november 2025 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: d. 1. oktober 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved ledende oversygeplejerske Arnak Fleischer Hansen på Tlf.: (+299)34 44 07 efter kl. 8.30 (kl. 12:30 dansk tid). Mail: AFHA@PEQQIK.GL
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent e-mail: PERSONALE @PEQQIK.GL
Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex