Elektrikerunderviser søges til GF2 og GF1
Brænder du for at forme fremtidens elektrikere?
Vi søger en engageret og fagligt stærk elektrikerunderviser til grundforløb 2 (GF2) samt grundforløb 1 (GF1). Der vil også på sigt kunne forekomme undervisning på hovedforløbene H1 og H2 på elektrikeruddannelsen, med naturlig opkvalificering inden. Ansættelsesadressen vil være i Haderslev, men der kan i perioder være undervisning på andre af EUC Syds adresser – fx GF2 i Tønder.
Om stillingen
Som underviser vil du få ansvar for planlægning og gennemførelse af undervisning inden for elektrikerfagets centrale områder – både praktisk og teoretisk. Du vil indgå i et team af dedikerede kolleger, der arbejder tæt sammen om at skabe et inspirerende og praksisnært læringsmiljø.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Undervisning på GF2 og GF1
- Udvikling af undervisningsmaterialer og forløb
- Deltagelse i fagligt og pædagogisk udviklingsarbejde
- Vejledning og støtte af elever i deres faglige og personlige udvikling
- Samarbejde med virksomheder og kolleger om elevernes praktikforløb.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet elektriker med solid erfaring fra branchen – gerne med erfaring i oplæring af lærlinge
- Har pædagogisk flair eller erfaring og lyst til at udvikle dig som underviser
- Har kendskab til eller interesse for undervisning i fx kundeservice, DISC-profiler, installationsteknik, styring og regulering
- Er god til at skabe relationer og motivere unge mennesker
- Har lyst til at bidrage til et dynamisk og udviklingsorienteret undervisningsmiljø.
Vi tilbyder:
- Et spændende job med stor indflydelse på undervisningens indhold og form
- Gode muligheder for faglig og pædagogisk udvikling
- Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på samarbejde og kvalitet
- En arbejdsplads med højt til loftet og fokus på trivsel.
Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelse og aflønning sker på grundlag af kvalifikationer og i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.
Der er knyttet prøvetid på 2 år samt en attraktiv pensionsordning til stillingen.
Ansøgere uden pædagogisk uddannelse skal gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse senest 4 år efter ansættelsen.
Arbejdssted: EUC Syd Haderslev.
Ansøgning:
Send din ansøgning via vores hjemmeside: https://www.eucsyd.dk/om-os/aktuelt/karriere-paa-euc-syd/.
Ansøgningsfrist: Den 20. oktober 2025.
Der vil være løbende samtaler for relevante ansøgere, indtil den rette er fundet.
Vil du vide mere?
Hop ind på vores hjemmeside, for at blive inspireret i, hvad der undervises i på elektrikeruddannelsen:
https://www.eucsyd.dk/erhvervsuddannelser/erhvervsuddannelser-paa-euc-syd/elektriker/
Eller kontakt skolechef Lotte Nørup på tlf.: 7412 4220 eller e-mail lno@eucsyd.dk for yderligere information.
EUC Syd er en mangfoldig arbejdsplads, og vi opfordrer alle kvalificerede – uanset baggrund – til at søge stillingen.
Om EUC Syd
EUC Syd er en af Sønderjyllands største uddannelsesinstitutioner med en omsætning på 214 mio. kr. og ca. 275 ansatte. Vi har adresser i Aabenraa, Haderslev, Tønder og Sønderborg, og udbyder EUD-uddannelser, EUX, HTX, IB og en bred vifte af AMU- og efteruddannelsesaktiviteter.
Vi arbejder ud fra værdierne mangfoldighed, innovation og bæredygtighed.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex