Hos Autosource Group søger vi en digital stærk og struktureret Finance Manager, der kan tage ansvar for økonomien og være med til at drive vores vækststrategi fremad. Du trives i et dynamisk miljø med høje ambitioner, hvor din indsigt og dine analyser gør en reel forskel for beslutningerne i organisationen.

Som Finance Manager får du et centralt ansvar i økonomifunktionen med reference til CFO’en og bliver en nøglespiller i alle koncernens selskaber med finansiel indsigt, styring og rapportering. Rollen kræver både strategisk overblik og hands-on tilgang til den daglige drift, da rollen også indebærer en del rutineopgaver.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • Fakturering, kreditor- og debitorbogholderi, momsindberetning og generel bogføring
  • Udarbejdelse af budgetter, forecasts og økonomiske rapporter til CFO og den øvrige ledelse
  • Løbende opfølgning på nøgletal og likviditetsstyring
  • Klargøring af regnskabsgrundlag til revision og sikring af compliance med regnskabs- og skattelovgivning.
  • Optimering af processer
  • Sikre klar og rettidig rapportering til investorer og eksterne partnere

Vi forestiller os, at du:

  • Tænker forretningsorienteret og evner at holde overblik, selv når der er mange bolde i luften
  • Har minimum 5 års erfaring fra en lignende rolle, gerne med baggrund fra revision eller erfaring fra en større koncern
  • Besidder stærke kompetencer inden for controlling og konsolidering
  • Er udpræget avanceret bruger af Excel og gerne erfaring med BI systemer
  • Du arbejder struktureret, analytisk og proaktivt – og trives med både selvstændigt ansvar og samarbejde på tværs af organisationen

Vi tilbyder:

Du bliver en del af en dynamisk organisation med korte beslutningsveje og stor tillid. Du får mulighed for at sætte dit præg på både processer og projekter – og bliver en vigtig del af et ambitiøst team på 10 medarbejdere i økonomifunktionen, hvor samarbejde, ansvar og udvikling er i højsædet.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring og mulighed for hjemmearbejde. Din daglige base bliver vores kontor i Odense SV – med højt til loftet og et stærkt kollegialt fællesskab.

Om Autosource Group:

Autosource Group arbejder med innovation og digitalisering i bilbranchen og rummer bl.a. ASG Digital og flere andre datterselskaber og udgøres i alt af ca. 65 medarbejdere. Vi er i vækst og udvikler løsninger, der gør en forskel i markedet. Hos os er der både højt tempo og højt humør – og vi fejrer vores succeser sammen.

Interesseret?
Send dit CV og en kort motiveret ansøgning snarest til: ts@autosourcegroup.dk, da vi gennemgår ansøgningerne og afholder samtaler løbende.


Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tommy Sørensen på mail: ts@autosourcegroup.dk.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex