Om jobbet:
DII Langenæsstien 6B er en del af LANGENÆS dagtilbud, der består af 7 afdelinger; fire 0-6 års afdelinger med naturbørnehaven Mariendal beliggende ved Mariendal strand syd for Aarhus og tre vuggestue afdelinger.

Børnehavegruppen har plads til 44 børn fordelt på tre grupper med faste kontaktvoksne tilknyttet hver enkelt gruppe.

Udover børnehavegruppe rummer DII Langenæsstien 6B også en vuggestuegruppe på 24 børn fordelt på to stuer.

Din profil:

Vi forventer at du som pædagog til stillingen er motiveret og har en særlig interesse for at arbejdet med børn i alderen 0-3 år. Du skal kunne lege og understøtte børns leg både inde og særligt ude i naturen og være en inspirationskilde for børnene.

Du skal være tændt på opgaven, og kan være med til, at omsætte Langenæsstien 6Bs pædagogiske tanker og visioner til handling. Du kan reflektere over pædagogisk praksis og sætte pædagogikken på dagsordenen (herunder legens betydning for børnene og det gode læringsmiljø) og forbinde teori og praksis. Du har lyst til at diskutere pædagogiske perspektiver og teorier med dine kolleger. Du er initiativrig og kan både arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kolleger.

Vi søger en faglig nysgerrig og reflekterende kollega, der er vedholdende, handlekraftig og som er motiveret for og har lyst til at arbejde i og med naturen. Vi søger en kollega, der er tydelig i pædagogikken og kan tage ledelse af den, som del af det fælles faglige ansvar.

Vi søger en kollega, der evner den gode anerkendende, inddragende og nysgerrige kommunikation i forhold til både børn, forældre og personale. Du behøver ikke at have en lang praksis erfaring, men du skal brænde for arbejdet med børnehavebørn.

Faglig profil og kompetencer

  • Uddannet pædagog
  • Tydelig i din kommunikation såvel mundtligt som kropsligt og skriftligt.
  • Kan arbejde struktureret og tænkte kreativt.
  • Trives i at arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team, hvor du bidrager til et godt arbejdsmiljø såvel fagligt som socialt.
  • Kan holde hovedet koldt i pressede situationer.
  • Tør være eksperimenterende og prøve nye pædagogiske veje ift inkluderende børnefællesskaber og forældreinddragelse.
  • Handlekraftig, vedholdende og har motivation og passion for arbejdet.
  • Nysgerrig og reflektere over egen og andres praksis og bidrager til kollegial sparring.

Forældresamarbejdet: Vi ved at et tæt samarbejde mellem forældrene og pædagogen er afgørende i forhold til barnets udviklingsmuligheder. Vi bestræber os på at være imødekommende og nysgerrige, idet vi mener at lige præcis sådan en tilgang danner grundlaget for et ligeværdigt samarbejde mellem forældrene og personale.

Vi har en mangfoldig forældregruppe, med flere forskellige nationaliteter, der ligeledes fordrer kommunikation på mange platforme.

Derfor skal du vælge os:

Langenæsstien 6B

  • Vi arbejder ud fra et årshjul, hvor pædagogiske temaer, aktiviteter og traditioner danner rammen for hverdagen i Langenæsstien 6B
  • Vi arbejder ud fra en hel-hus-tanke, som særligt knytter sig til samarbejdet imellem vuggestuen og børnehaven – dette blandt andet ved fælles aktiviteter og arrangementer på tværs af vuggestuen og børnehaven, i overgangen fra vuggestue til børnehave og ved at åbne og lukke sammen som et fælles hus.
  • Vi har fokus på børnemiljøet og det at følge børnenes spor og optagethed, det kræver personale der går foran og er rollemodeller og kan være tydelige i ord og handling.
  • Vi arbejder med naturdannelse at kunne lege og understøtte børns leg i naturen, følge børnenes initiativer, nysgerrighed og tør eksperimentere sammen med dem.
  • Vi er vilde med udelivet, naturen og alle dens muligheder. Vi har på Langenæsstien etableret et naturlæringscenter med blandt andet en eksotisk dyrestald.

Vi er tilsammen 17 kolleger, med hver vores faglige kompetencer. Vi kan lide at samarbejde og være hinandens ryg, som vi ser som forudsætninger for et godt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen er en fast fuldtidsstilling, og som udgangspunkt, med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Du skal kunne tiltræde 01.10.2025 eller snarest herefter. Der afholdes samtaler tirsdag i uge 39.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos pædagogisk leder Camilla Rajczyk-Jørgensen mail caraj@aarhus.dk eller tlf. 2338 0724

Ansøgningsfrist tirsdag den 18.09.2025 kl. 12.00, samtaler umiddelbart derefter.

Ansøgning:

Klik på linket ”SØG JOB” for at udfylde og sende din ansøgning. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 18.09.2025 kl. 12.00 Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om os:
Vi er en integreret institution med særligt fokus på natur og udeliv samt på legens betydning og børns sproglige udvikling. Vi arbejder med Øget trivsel for alle en pædagogisk tilgang, som vi hele tiden udvikler på og har stor fokus på bredere børnefællesskaber.



Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex