Erfaren HR-ansvarlig søges til barselsvikariat hos DK ROOF

Er du vant til at stå på egne ben i HR-funktioner – og trives du med ansvar, struktur og klare linjer?
DK ROOF søger en erfaren og selvkørende HR-ansvarlig til et barselsvikariat, hvor du får ansvaret for hele paletten inden for personale- og lønadministration i en travl og håndværkspræget virksomhed.

Hos os bliver du ikke en del af et større HR-team. Derfor søger vi dig, der allerede har solid erfaring fra lignende stillinger og er tryg i at træffe beslutninger og drive opgaverne selvstændigt. Du vil samarbejde tæt med ledelsen, men den daglige drift og struktur bliver dit ansvar.

Om jobbet

Du bliver den primære HR-drivkraft i organisationen og kommer til at varetage en bred vifte af opgaver – lige fra kontrakter til disciplinærsager. Vi er en flad organisation med korte beslutningsveje, og du vil få god opbakning fra direktion og administration.

Dine hovedopgaver bliver bl.a.:

Udarbejdelse og håndtering af ansættelseskontrakter

Lønadministration og refusionsansøgninger

Tjek og opfølgning på timer, ferie, sygdom og fravær

Onboarding og offboarding

Håndtering af personalesager og evt. disciplinærtiltag

Ad hoc bogføring og afstemning i samarbejde med økonomiafdelingen

Rådgivning til ledelsen om HR-spørgsmål, herunder fortolkning af bygge- og anlægsoverenskomsten – med mulighed for sparring via Dansk Industri

Vi forestiller os, at du:

Har flere års erfaring med HR og personaleadministration – gerne fra en mindre eller mellemstor virksomhed

Er fortrolig med overenskomstforhold, meget gerne bygge- og anlægsoverenskomsten

Er interesseret i at drive HR-funktionen uden et team omkring dig

Har en relevant administrativ baggrund og flair for systemer og struktur

Trives i et arbejdsmiljø med både kontorfolk og timelønnede kolleger

Arbejder proaktivt, systematisk og trives med deadlines

Vi tilbyder:

En selvstændig stilling med stor tillid og frihed under ansvar

En virksomhed med sunde værdier og godt sammenhold

Uformel omgangstone og flad organisation

Mulighed for at sætte dit aftryk på HR-processerne

Et erfarent administrativt team, som du bliver en del af

Praktisk info:

Barselsvikariat med opstart fra 1. oktober 2025 eller efter aftale

Fuldtid i Aulum

Løn efter kvalifikationer og erfaring

Har du spørgsmål?

Kontakt Lise Rocatis Kirkeby, HR-chef på telefon 30 80 90 45

Ansøgning

Send din motiverede ansøgning samt CV til hr@dkroof.com senest fredag den 19. september 2025.
Mærk emnefeltet med ”HR-ansvarlig”
Vi holder samtaler løbende – send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex