Den ene stilling er på 37 timer i børnehaven. Den anden er et vikariat på 20 timer i vuggestuen. Vikariatet er længerevarende.


Børnehuset Klokkervej søger medarbejdere:

  • som har et positivt menneskesyn, samt en empatisk og imødekommende personlighed.
  • som er interesseret i at dygtiggøre sig omkring det pædagogiske fagområde.
  • som udviser glæde og engagement i samspil med børn og voksne.
  • som evner at skabe trygge relationer, nærvær og forståelse for barnets perspektiv.
  • som brænder for at lege, skabe aktiviteter og deltagelsesmuligheder for alle børn.
  • som er stabile, ansvarsbevidste og har en høj arbejdsmoral.

Kan du se dig selv i ovenstående forventninger, så hører vi meget gerne fra dig 😊

Hvem er vi?

I Børnehuset Klokkervej er omdrejningspunktet at skabe et trygt børneliv med høj kvalitet i samspil og relationer, og med fokus på at etablere stærke børnefællesskaber. Dagligdagen er præget af en genkendelig struktur, hvor den positive og anerkendende kontakt mellem barn og voksen altid er et bærende element. Vi er ansat til at sikre trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børn. Dette gør vi bl.a. gennem god organisering, tydelige legemiljøer og aktiviteter som stimulerer børnene ud fra interesser og udviklingsniveau.

Børnehuset Klokkervej er en del af Åbyhøj Dagtilbud som består af 6 afdelinger.

  • Vi har i alt 86 skønne børn i alderen 0-6 år, som er fordelt på to afdelinger.
  • I vuggestuen er der to grupper med hver 13 børn, og i børnehaven tre grupper med 20 børn i hver.
  • Vi ligger centralt i Åbyhøj med en dejlig stor legeplads og direkte adgang til både sø, park og natur.
  • Der er gåafstand til biblioteket, områdets legepladser og bus 15 stopper lige udenfor døren.
  • Vi er en personalegruppe på ca. 20 mennesker med et bredt spænd i alder og erfaring.
  • Vi værner om vores gode arbejdsmiljø, og har en anerkendende og tillidsfuld omgangstone.

Vi gør os umage med at tage godt imod nye kolleger, og at give plads til nye ideer og faglige refleksioner. Der er tæt opfølgning i forbindelse med opstarten, så man kan få hjælp og støtte til at komme rigtig godt i gang.

Huset har et velfungerende produktionskøkken, samt en ressourcestærk og engageret forældregruppe som hjælper og bakker op i forbindelse med vores traditioner og aktiviteter.

Kunne du tænke dig at være en del af vores dejlige arbejdsplads, og have betydning for at skabe et godt børneliv, så send os din ansøgning via nedenstående link. Vi hører gerne fra ansøgere med interesse for pædagogik, en bred livserfaring og alsidige kompetencer.

Beskriv hvorfor du er interesseret i at arbejde med børn, hvilken at de to stillinger du primært søger, samt hvilke kompetencer og overvejelser du har om jobbet. Medsend CV og gerne anbefalinger.

Eventuelle spørgsmål kan stilles til den pædagogiske leder på tlf. 41 87 27 90, mellem kl. 11.00-13.00.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: Fuldtid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Du kan med fordel læse mere om os på vores hjemmeside: Børnehuset Klokkervej


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 15-08-2025

Opstart er mandag 1. september eller snarest derefter.

Vi indkalder til samtale og ansætter løbende.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex