Tjørnegårdsskolen i Gentofte Kommune søger en leder til fritiden pr. 1. november 2025

Tjørnegårdsskolen søger en innovativ og ambitiøs leder af fritiden, der sammen med børn, medarbejdere og den øvrige ledelse vil fortsætte udviklingen af vores skole. Du skal være dynamisk medspiller i ledelsesteamet og være med til at sætte retning for den pædagogiske udvikling af fritiden.

Vi søger en leder af fritiden,

  • der bliver leder af GFO 0.-2. klasse (150 børn) og Vandtårnet 3.-6. klasse (150 børn), som ligger på to matrikler samt 20 pædagoger
  • der kan fastholde og bygge videre på den pædagogiske udvikling af vores fritidstilbud for 0.-6. klasse
  • der deltager i personalemøder
  • der har erfaring og flair for ledelse og kan udvikle et attraktivt pædagogisk tilbud til børnene efter skoletid
  • der vægter et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og personaleledelse
  • der vægter samarbejde med børn og forældre højt
  • der vil sætte sig i spidsen for lærer- og pædagogsamarbejdet
  • der fortsat bringer børn og medarbejdere i spil samt skaber gode rammer for kreativitet og innovation
  • der skal være en aktiv spiller i ledelsesteamet og vil være med til at sætte sit præg på opgavefordelingen
  • der har indsigt i budgetter, skemaer og indkøb
  • der er udannet pædagog evt. med relevant efter- og videreuddannelse

Som leder af fritiden får du budget- og personaleansvar for 20 pædagoger og skal afholde MUS.

Vi tilbyder:

  • en fritid med mange faste traditioner som bl.a. lørdagsløb, TJ har talent, koloni, julebazar og fester
  • en fritid med aftenklub
  • en skole med et udviklingsorienteret og ambitiøst personale
  • 550 tillidsfulde og ligefremme børn
  • en skole hvor du vil møde krav og forventninger om høj faglighed i opgaveløsningen
  • en skole med fokus på barnets læring og at alle skal indgå i et fællesskab
  • en skole med fokus på bl.a. fællesskaber, projektbaseret læring, co-teaching, teknologiforståelse, grøn skole samt læsning og matematik
  • en skole med et forpligtende samarbejde med børn, medarbejdere og forældre
  • en engageret og interesseret forældregruppe
  • en skole og et skolevæsen i udvikling og med gode udviklingsmuligheder for dig

Yderligere oplysninger

Ansøgningsfrist onsdag d. 27. august 2025 kl. 12.00.

Stillingen ønskes besat d. 1. november 2025.

Se mere på www.tjoernegaard.aula.dk eller www.gentofte.dk

Du er velkommen til at kontakte skoleleder Jakob Lykke, tlf. 40 33 20 31 eller viceskoleleder Benedikte Sparre Warlev, tlf. 20 67 44 54 for yderligere oplysninger.

Vi forventer, at ansøgere kontakter skolen samt kommer forbi til en uformel samtale og rundvisning.

Ledelsesteamet består af skoleleder, viceskoleleder, afdelingsleder (vakant), leder af fritiden og administrativ leder.

1. samtale vil blive afholdt i uge 36 og 2. samtale i uge 37.

For de kandidater der udvælges til 2. samtale, vil der evt. blive foretaget ledelses- og personlighedstest og indhentet referencer efter nærmere aftale.

Aflønning fastsættes efter forhandling med forhandlingsberettiget organisation.

I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på børne- og ungeområdet skal indhentes børne- og straffeattest.

I Gentofte Kommune arbejder vi digitalt. Derfor modtages ansøgninger udelukkende via ansøgningsformularen på www.gentofte.dk/job

Tjørnegårdsskolen har 550 elever og 70 medarbejdere. Skolen er opdelt i afdelinger, og der er et forpligtende samarbejde på trinnet og i afdelingen.

Fritiden er organiseret i GFO-afdelinger på Tjørnegårdsskolen for 0.-2. klasse og 3. klasse i Vandtårnet, hvor 4. - 6. klasse også går i fritidsklub, som er fordelt på to matrikler.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex