Vi søger lige nu en hjælper til Benjamin på 16 år og vi ser gerne du har planer om at blive mindst et års tid. Jobbet er ideelt som fx fritidsjob/studiejob, da der ikke er krav om erfaring.

Da Benjamin er på efterskole i det kommende skoleår, har han behov for en ekstra hjælper til hans hjælperhold når han er hjemme på weekend og i ferier, da han har brug for hjælper alle dage hele året. Længden af vagterne er typisk mellem 8 og 14 timer.

Der laves en vagtplan i størst muligt omfang, men der er også behov for at du kan træde til når han finder ud af, at han vil hjem en ikke planlagt weekend. Timetallet vil dermed variere fra måned til måned.

Så er du til frisk på at skulle være en andens arme og ben samt over 18 år - skal du læse videre her:

Vi er en familie der udover Benjamin består af mor, far og storebror, vi er bosat i Middelfart, Skrillinge. Benjamin er en livsglad og nysgerrig teenager, der har muskelsvind og derfor sidder i en elektrisk kørestol, men er ellers helt som alle andre 16-årige drenge. Han har brug for praktisk hjælp, dvs. en der vil være hans arme og ben og som kan hjælpe ham med de fysiske ting han ikke selv kan.

Der er brug for praktisk hjælp, herunder personlig hygiejne, smører en mad, tøj af og på, samt de praktiske gøremål han ikke selv kan og rengøring af hjælpemidler m.m.

I Benjamins fritid spænder hans interesser bredt lige fra computerspil, brætspil, sko, tøj, serier, besøg hos venner og til fester, alle aktiviteter, hvor han har brug for praktisk hjælp.

Du skal dermed naturligt forstå at kunne trække dig tilbage, når han ikke har brug for dig eller fordi vennerne er sjovere.

Det betyder at du skal forvente alene tid, hvor du kan fordybe dig i fx computer, studie eller en bog, alt imens du er klar til at hjælpe ham, når han har brug for det. Der er eget hjælperværelse til rådighed til alene tiden.

Det er vigtigt du er mødestabil, fleksibel og forstår vigtigheden i at overholde aftaler og mødetider.

Da Benjamin har egen bus til transport til alle aktiviteter, skal der være erfaring med at kører bil.

Du bliver ansat af Benjamin/os forældre, men din løn kommer fra Middelfart Kommune (timeløn iflg. overenskomst samt tillæg ved nat/weekend).

Du skal fremvise børneattest og straffeattest.

Hvis du kan sige ja til ovenstående og er interesseret i et arbejde uden stress, så skriv et par ord om dig selv og hvorfor du søger jobbet til cbn1979@gmail.com

Vi afholder løbende samtaler og der er tiltrædelse efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig

Mvh. Sabine, Chris og Benjamin

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex