Kundekoordinator
Professionel kundeservice med strategisk udsyn
Vil du være med til at løfte kundeservice til næste niveau i en forsyningsvirksomhed i rivende udvikling? Har du blik for både drift og udvikling – og trives du i en rolle, hvor du både koordinerer, analyserer og samarbejder på tværs? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kundekoordinator.
Om stillingen
Som kundekoordinator får du en central rolle i vores kundecenter. Du bliver bindeled mellem kunder, medarbejdere i kundehenvendte funktioner og organisationen i øvrigt – med fokus på at professionalisere og udvikle vores tilgang til kundekontakt, sagsbehandling og kunderejser.
Du vil arbejde både operationelt og strategisk og være med til at sikre, at vores kundeservice bliver mere proaktiv, datadrevet og kundeorienteret.
Derudover vil du få en særlig rolle som bindeled til chefgruppen, hvor du – uden at være en del af ledelsen – deltager i udvalgte møder og bidrager med koordinering og opfølgning på tværgående opgaver og initiativer. Det kan f.eks. være opgaver, der udspringer af strategiske drøftelser, og som kræver struktur, fremdrift og blik for både kunder og interne processer.
Dine arbejdsopgaver
• Koordinering af opgaver
• Videreudvikling og dokumentation af arbejdsgange og processer
• Bidrage til kortlægning og forbedring af kunderejser
• Understøtte implementering af digitale løsninger og selvbetjening
• Indsamling og analyse af kundedata og henvendelsesmønstre
• Sparring og support til kundehenvendte roller i dagligdagen
• Deltagelse i tværgående projekter med kundevinkel
• Deltagelse i chefgruppens møder med henblik på at koordinere og følge op på relevante opgaver og initiativer
Hvad vi forventer af dig
• Har erfaring fra en lignende koordinerende rolle i kundeservice, gerne fra en forsyning eller en servicepræget organisation
• Har stærke formidlingsevner – både skriftligt og mundtligt
• Er god til at skabe overblik, prioritere og holde styr på processer
• Har flair for at arbejde med systemer og data – f.eks. CRM, sagsstyring og kundehenvendelser
• Har blik for detaljen, men kan samtidig bevare overblik og se helheder
• Er samarbejdsorienteret og trives i en rolle med mange kontaktflader
• Trives med at tage ansvar og følge opgaver til dørs – også når de går på tværs af afdelinger
Vi tilbyder
• En nyoprettet stilling med mulighed for at præge indhold og retning
• En hverdag med mening, hvor du gør en forskel for både kunder og kolleger
• Et stærkt fagligt og socialt arbejdsmiljø med høj trivsel
• Gode muligheder for faglig udvikling og indflydelse
• Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og gældende overenskomst (DI)
Om os
Tønder Forsyning er en ambitiøs og fremtidsorienteret forsyningsvirksomhed i udvikling - med fokus på bæredygtighed, effektiv drift og høj kundetilfredshed. Vi arbejder for og med kunderne i Tønder Kommune – og vi ønsker at styrke vores service og relation til kunderne gennem mere professionel og sammenhængende kundehåndtering.
Vil du være en del af fællesskabet?
Hos Tønder Forsyning i Bredebro bliver du en del af et engageret fællesskab, hvor alle arbejder sammen om at gøre en forskel.
I stillingen som kundekoordinator tilbydes du en spændende og udfordrende stilling i en virksomhed, hvor du vil få stor mulighed for at påvirke både din egen og afdelingens udvikling. Du bliver en del af et stærkt team med høj faglighed, god kultur og med stor frihed under ansvar.
Lyder det som noget for dig? Så vil vi se frem til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt på ansogning@tonfor.dk
Vi har en forventning om at kunne lukke stillingen med udgangen af august.
Du er meget velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Affalds- og Kundechef Camilla Dalgaard på tlf.: 5117 9081.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex