Hjælper til ung kvinde i Odense N
Kan du være praktisk ninja, empatisk ven, og har du en indbygget GPS (eller kan finde ud at bruge en), så er det dig, jeg søger.
Jeg søger en fleksibel og stabil hjælper til cirka 15-20 timer om ugen med mulighed for flere timer. Som regel ligger vagterne i hverdagene i tidsrummet 7-19, og de varer i gennemsnit 4-6 timer, men både antal timer, placering af og længde af vagter kan variere.
Jeg er en 22-årig kvinde med AMC, som læser psykologi på SDU.
Jeg bor sammen med mine forældre og min lillesøster på 17 år. Vi har desuden hund, så det er vigtigt, at du kan tåle og lide hunde.
Jeg sidder i kørestol, men jeg kan gå kortere distancer indendørs med støtte. I dagligdagen har jeg bl.a. brug for hjælp til transport, lettere personlig pleje, praktiske opgaver og ledsagelse. Du skal altså være mine arme og ben – og indimellem mine øjne, da jeg også er svagtseende.
Jeg har en handicapbil, der bruges til transport under vagten, men jeg har ikke selv kørekort. Det er derfor et krav, at du har. Du skal kunne køre med manuelt gear.
Jobbet indebærer, at du nogle dage, særligt når jeg har undervisning, har meget tid for dig selv, hvorimod du andre dage vil skulle være mere på. Det er vigtigt, at du er klar på begge dele, da der både skal være plads til, at du er ”fluen på væggen”, men også en naturlig del af hverdagen. En god situationsfornemmelse er derfor altafgørende, ligesom det er vigtigt, at du er god til at underholde dig selv i længere tid af gangen.
Samtaler forventes afholdt midt august med opstart i begyndelsen af september. Enkelte vagter frem til kan komme på tale, hvis det ønskes.
Har du ikke hørt fra mig senest 17/9, må stillingen forventes besat til anden side.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex