Børnehuset Frydenlund søger to uddannede pædagoger til vores børnehave.

Børnehuset består af 4 vuggestuegrupper med i alt 47 0-2-årige og 3 børnehavegrupper med i alt 60 3-6-årige. Vi arbejder i et område hvor alle sociale lag, uddannelsesniveauer, bolig- og familieformer er repræsenteret, og vores institutions børnesammensætning afspejler området. I institutionen har vi ca. 45 % børn med dansk som andetsprog.

Vi er et hus med mange medarbejdere og mange muligheder. Vi er en medarbejdergruppe som brænder for vores fag, vores fælles faglighed og for at bruge den til at skabe de bedst mulige rammer for børnenes trivsel, udvikling og læring.

Børnegruppen har forskellige behov, som kommer til udtryk på mange måder, vi arbejder derfor med en genkendelig struktur omkring børnenes dagligdag, vores professionelle relationskompetence og et børnesyn der tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer.

Pædagog stillingen – din profil:

  • Du er en pædagog, som brænder for arbejdet med de 0-6-årige
  • Du er engageret og fagligt velfunderet, du er anerkendende og rummelig i tilgangen til børnene og det pædagogiske arbejde.
  • Du kan arbejde struktureret både omkring enkelte børn og børnegrupper og kan sammen med dine kollegaer udarbejde handleplaner for pædagogisk praksis, følge op på dem i det daglige arbejde og evaluere indsatsen i samarbejde med kolleger.
  • Du synes, det er en rigtig interessant udfordring at være med til at vedligeholde og udvikle vores institution samt bidrage til at være medskaber af en kultur, hvor børneperspektivet er i centrum.
  • Du må gerne have kendskab til arbejdet med tosprogede og udsatte børn, men det er ingen forudsætning! Det, du ikke kan, det får du lært. Du skal derfor have lyst til både modtage og give sparring på faglige udfordringer og reflektere over den pædagogiske praksis.
  • Du er god til samarbejde både med forældre, kolleger og leder.
  • Det er vigtigt, du kan følge fælles mål og beslutning ud i livet.
  • Du må gerne være nyuddannet, det du ikke kan, det får du lært! Men du må også gerne være en erfaren pædagog. Vi har plads til det hele!
  • Sidst men ikke mindst: Du har en positiv tilgang til verden, et godt humør og er løsningsorienteret og har gå-på-mod i en spændende hverdag

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR

Ifølge gælden overenskomst

HVIS DU VIL VIDE MERE

Kontakt pædagogisk leder Bettina Bech

bebe@aarhus.dk






Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex