Er du en af de to, vi mangler på Mørdrupskolen?
Er du en lærer, der brænder for dit fag og for at gøre en forskel for børn, så er det måske dig, vi leder efter. Vi søger dig, der har lyst til at blive en del af en skole, hvor vi hele tiden er nysgerrige på nye veje for både elever og medarbejdere – og hvor vi tager hinanden med i udviklingen. Vi arbejder løsningsfokuseret og ser muligheder frem for begrænsninger – hos børnene, hos hinanden og i vores hverdag.
Stillingerne er med ansættelse pr. 01.08.2025 eller så hurtigt som muligt.
Sidste år afskaffede vi lærerskift mellem 3. og 4. klasse for at styrke relationer og fællesskaber, og vi har lagt flere emneuger ind i skemaet for at skabe plads til anderledes undervisning og fordybelse. Vi arbejder med fokus på deltagelsesmuligheder for alle børn og vægter både faglige og sociale fællesskaber højt.
Fra det kommende skoleår rykker vi endnu tættere sammen i delvist selvstyrende teams, hvor vi løfter i flok.
Mørdrupskolen er en 3-sporet grundskole fra 0.-6. klasse, placeret tæt på både skov og strand, som du er mere end velkommen til at tage med i din undervisning.
Hos os får du et kollegie, hvor fællesskab og opbakning ikke er tomme ord, men noget vi lever hver dag. Du vil møde et hold af dygtige og hjælpsomme kolleger, der glæder sig over hinandens succeser, og hvor vi tager godt imod nye ansigter. Og du kan se frem til en ledelse, der lytter, bakker op og skaber plads til, at du kan lykkes i dit arbejde.
Hvem er du?
Som dansklærer skal du have linjefag i dansk, og det er en fordel, hvis du også kan byde ind med engelsk.
Som matematiklærer til 6. årgang vil du også få natur/teknik på skemaet, så vi leder efter dig, der har styr på tal og nysgerrighed på naturen.
Vi leder efter lærere, der:
- Kan skabe struktur og ro i klassen med tydelig klasserumsledelse,
- Synes, det er spændende at udvikle sin praksis og være nysgerrig på nye veje,
- Har lyst til at indgå i et tæt og trygt samarbejde med kollegerne,
- Har gode relationer til både elever, forældre og kolleger og trives i samspillet,
- Kan grine sammen med os og møder lærerjobbet med en positiv og løsningsfokuseret tilgang.
- En skole med glade, dygtige kolleger, der bakker hinanden op og fejrer hinandens succeser,
- Nysgerrige og livlige elever med forældre, der bakker op om skolens arbejde,
- En hverdag præget af teamånd og udvikling, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes,
Så vil vi meget gerne høre fra dig!
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst, og vi skal gøre opmærksom på, at der indhentes børneattest på ansøgere, som indstilles til ansættelse.
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist onsdag d. 20.08
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler fra 4/8
Læs mere om skolen på https://espergaerde-skole.aula.dk/ eller kontakt Daglig Pædagogisk Leder
Morten Sylvest (2531 2863)
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex