Kan du være leder af børnefællesskaber og etablere meningsfulde lege- og læringsmiljøer med udgangspunkt i barnets perspektiv, såvel ude som inde? Vil du være med til at skabe rammerne om en tryg og struktureret hverdag præget af omsorgsfulde og nærværende voksne? Så er det dig, vi søger!

Vi søger en pædagogmedhjælper til en fast stilling på 37 timer ugentlig pr. 1. september 2025. Stillingen er i vuggestuen.

Om jobbet
Som pædagogmedhjælper i Munke Mose får du en nøglerolle i at skabe et trygt og lærende miljø for vores børn.

Dine arbejdsopgaver og ansvar vil omfatte følgende:
  • Du møder børnene med åbenhed og imødekommenhed og sikrer, at hver enkelt føler sig anerkendt og som en del af børnefælleskabet
  • Din opgave er at skabe læring, tryghed og nærvær i børnehøjde, hvor du engagerer dig i deres daglige aktiviteter og leg
  • Du bidrager med god energi og et positivt humør i din omgang med børn, forældre og kolleger
  • Du har overblik og tilstedeværelse i børnenes aktiviteter, så du kan støtte dem, hvor de er, og inspirere dem til leg og læring
  • Du vil referere til pædagogerne på gruppen angående organisering og udførelse af den daglige pædagogiske praksis
  • Du får medansvar for at planlægge pædagogiske aktiviteter i samarbejde med pædagogerne på gruppen
Om os
Børneinstitution Vestre består af seks børnehuse: Børnehuset Det Engelske Pakhus, Børnehuset Jernbanegade, Børnehuset Solkernen, Børnehuset Tusindfryd, Børnehuset Åløkke og Børnehuset Munke Mose, som alle ligger i centrum af Odense.

Børnehuset Munke Mose er et integreret børnehus med en grundnormering på 30 vuggestuebørn fordelt på 2 grupper samt 45 børnehavebørn fordelt på dynamiske læringsmiljøer i løbet af dagen. Børnehuset er i tre etager med en dejlig legeplads og ligger tæt på grønne områder og Odense Å.

Personalegruppen i Munke Mose er drevet af et fagligt engagement. Vi arbejder ud fra, at børn udvikler sig i relationer med andre børn og voksne. Vi arbejder med anerkendende relationer som den grundlæggende tilgang i vores pædagogisk praksis, så barnet oplever sig anerkendt som individ og som en værdsat deltager i fællesskabet.

I Munke Mose lægger vi stor vægt på at skabe en imødekommende og positive atmosfære. Vi samarbejder i og om den pædagogiske praksis, hvor vi udfordrer hinanden og udvikler os sammen ved at have adgang til viden, dele viden og omsætte viden i praksis med udgangspunkt i børneperspektivet. Vi arbejder med Odense Kommunes fokusområder: Sprog, Dannelse og Tidlig indsats i sammenhæng med den nye styrkede pædagogiske læreplan. Mottoet i huset er: ”Det løser vi”.

Vi tilbyder
Udvikling, medindflydelse og godt arbejdsmiljø – det vil du få del i som medarbejder i et af børnehusene i Børneinstitution Vestre.

I Børneinstitution Vestre udvikler vi os i forpligtende fællesskaber gennem planlagte faglige refleksions- og sparringsrum og fælles kompetenceudviklingsforløb. Vi opdaterer os på og følger med i ny udvikling og forskning og giver og modtager tilpasse, udviklende forstyrrelser.
I Børneinstitution Vestre har vi en høj grad af medindflydelse inden for en given og accepteret ramme. Rammen tydeliggøres og der informeres om ændringer.

I Børneinstitution Vestre har vi et godt arbejdsmiljø, hvor alle skal opleve at være en del af en personalegruppe med gode indbyrdes relationer og en høj grad af social kapital samt opleve en sammenhængskraft på tværs af børnehusene.

Børneinstitution Vestre kendetegnes ved
  • At vores praksis tager udgangspunkt i kerneopgaven – børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse
  • At vi har en pædagogisk praksis, der indebærer, at vi hele tiden samarbejder om udvikling af pædagogikken, læringsmiljøet og den styrkede pædagogiske læreplan på baggrund af faglig viden og faglige refleksioner og ved at have fokus på udbyttet for børnene i både aktiviteter, rutiner og leg
  • At vi har et alsidigt læringsmiljø, der er fleksibelt og tager udgangspunkt i børnenes behov og interesser
  • At vi tager udgangspunkt i børneperspektivet, børnenes ressourcer, trivsel og potentialer
  • At vi har det gode børneliv i fokus
  • At vi vægter samarbejdet med forældrene højt
  • At vi er ambitiøse, nærværende og anerkendende
Vi søger pædagogmedhjælper, der
  • Skaber læring, tryghed og nærvær i børnehøjde
  • Har en anerkendende tilgang til både børn, kolleger og forældre
  • Kan lede en børnegruppe og planlægge og strukturere læringsmiljøer efter børnenes behov i samarbejde med pædagogerne
  • Har mod på at lege
  • Giver alle børn plads til medbestemmelse gennem medinddragelse
  • Har god energi, godt humør og har en positiv tilgang
  • Er stabil, omstillingsparat og fleksibel i hele huset
  • Både kan arbejde selvstændigt og i et tæt samarbejde med sine kolleger og ledelsen
  • Er nysgerrig og har mod til at spørge og sparre med kollegaer og leder
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Husk at skrive i din ansøgning, hvis der er andre faktuelle forhold, der gør sig gældende.

Vil du vide mere?
Du kan læse mere på Børneinstitution Vestres hjemmeside.

Du er velkommen til at kontakte Rikke Kragelund Baasch, daglig pædagogisk leder, for information. Træffes ikke i ugerne 27, 28, 29 og 32.

Du er også velkommen til at komme på besøgsdagen tirsdag den 12. august kl. 16.30 til en rundvisning og snak. Her er ikke tilmelding. Du dukker bare op.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 14. august 2025, og samtaler afholdes den 21. august 2025. Du vil få tilsendt nogle få spørgsmål til forberedelse forud for en evt. samtale.

Uddyb i din ansøgning hvordan du tænker, du vil kunne opfylde nogle af de forventninger, vi har til dig og hvordan du kan se dig selv bidrage til, at Munke Mose er et godt børnehus. Vi er interesseret i at høre dine perspektiver på, hvordan du kan være medskabende på det gode vuggestueliv.

Det gode børneliv i Odenses dagtilbud
Tiden i dagtilbud er en vigtig del af børnelivet og i Odense tror vi på, at alle børn har ret til et godt børneliv, hvor de har mulighed for at lære og udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. I børnehusene i Børneinstitution Vestre arbejder vi for at skabe de bedste vilkår for børnenes trivsel, læring og udvikling, og vi møder alle børn med høje positive forventninger og blik for deres udvikling.

Den gode barndom i fællesskab med andre har en værdi i sig selv, hvor stærke børnefællesskaber styrker børns udvikling og muligheder for at tage del i samfundet omkring dem. Og derfor skaber vi hver dag rammer og indhold af høj kvalitet for, at de gode fællesskaber kan vokse og rumme alle børn. Når nogle børn i perioder har brug for noget særligt, har vi fokus på at give støtten i tide og i samarbejde med forældre, familien og barnets netværk.

En del af en større sammenhæng
Som ansat i et børnehus i Børneinstitution Vestre bliver du en naturlig del af Dagtilbudsafdelingens og Børn- og Ungeforvaltningens sammenhængskraft, som vi også forventer, du er med til at styrke. Vi er et fællesskab af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag bruger relevante kompetencer, perspektiver, erfaring og viden for at skabe de bedste vilkår for børns trivsel, læring og udvikling i de enkelte tilbud. Sammen skaber vi rammer for gode, stærke børnefællesskaber og bruger vores faglige kompetencer til at fylde rammerne med et indhold af høj kvalitet.

Vi har blik for helheden og arbejder sammen på tværs af de tilbud, Børn- og Ungeforvaltningen har. Vi tager ansvar for at inddrage hinanden, vores forskellige fagligheder, erfaringer, viden og perspektiver for at nå de bedste resultater. Vi samarbejder med børn, forældre og familiernes netværk. Vi rækker ud efter erfaring, viden og perspektiver fra samarbejdspartnere fra andre sektorer, virksomheder og foreninger.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex