Vil du være en del af Ældrecenter Soldalhus – et sted, der brænder for at levere kvalitetspleje til vores ældre borgere? Så er det måske dig, vi søger!

Vi søger lige nu en dygtig og engageret social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til at styrke vores team i vores afdeling med de midlertidige pladser i Solhus 1, hvor du vil medvirke i en afgørende rolle i plejen og omsorgen for vores ældre beboere.

Om os:
Soldalhus er et moderne og hyggeligt ældrecenter beliggende i naturskønne omgivelser. Vi lægger stor vægt på at skabe en tryg og hjemlig atmosfære for vores beboere, hvor omsorg og respekt er i højsædet. Vores dedikerede personale arbejder tæt sammen for at sikre, at hver enkelt beboer får den bedst mulige pleje og støtte.

Soldalhus er et helt nyt attraktivt plejecenter, som åbnede den 15. november 2024. Her er der plads til 96 beboere, heraf 16 midlertidige pladser og 16 skærmede pladser. På Soldalhus er der tre huse med to teams i hvert hus. Teamene består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger, husassistenter, elever og ufaglærte, således der er rig mulighed for tværfaglig sparring omkring opgaveløsningen.

”Vores afdeling er omskiftelig og her er ikke mange dage ens, vi har som kollegaer tillid og omsorg for hinanden og vi passer godt på vores arbejdsmiljø, det er rart at komme på arbejde og fedt med mange forskellige borgere og opgaver.”
(Heidi Ravn SSA og fast aftenvagt i Solhus 1)

Stillingen er ledig pr. 1/10 2025 eller efter aftale. Arbejdstiden ligger i aftenvagt med weekendvagt hver 2. uge og timeantallet aftales med afdelingslederen.

Det betyder noget for os at tage godt imod nye medarbejdere, derfor laver vi et introprogram, der passer til dine behov og sikrer, at du gennemgår det, der er relevant for at komme godt i gang.

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Jeanet Bedsted Kristensen på tlf.: 41 22 53 58

Ansøgningsfrist den 25. august 2025

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex