Brænder du for god mad og alsidige arbejdsdage?

DinnerdeLuxe søger en passioneret og fleksibel kok til Café Alsion i Sønderborg. Her får du mulighed for at arbejde i et hus, der både rummer kantinefunktion, kulturelle arrangementer og events.

Stillingen indebærer både frokostproduktion til vores faste gæster og kunder samt aftenopgaver i forbindelse med koncerter og arrangementer – hvilket betyder, at der vil være både aften- og weekendarbejde i perioder.

Dine opgaver

  • Tilberedning af frokostbuffet, dagens ret og mødeforplejning
  • Forberedelse og afvikling af aftenservering i forbindelse med koncerter og events
  • Udvikling af menuer med fokus på smag, variation og præsentation
  • Overholdelse af hygiejnekrav og kvalitetssikring
  • Samarbejde med et team af dedikerede kolleger om daglig planlægning og drift

Om dig

  • Du er faglært kok og har erfaring fra kantine, café eller restaurant
  • Du trives med skiftende arbejdstider og tager ansvar i både frokost- og aftenservice
  • Du er struktureret, kreativ og brænder for at levere god mad fra bunden
  • Du er serviceminded og har en positiv tilgang til både kolleger og gæster
  • Du bidrager til et godt samarbejde og arbejdsmiljø

Vi tilbyder

  • En dynamisk arbejdsplads i Sønderborgs kultur- og videnshus
  • En afvekslende hverdag med både frokost og eventopgaver
  • Et fagligt stærkt team og stor indflydelse på køkkenets udvikling
  • Mulighed for personlig udvikling og gode arbejdsforhold
  • Stillingen indeholder aften- og weekendarbejde i perioder

Ansøgning

Send din ansøgning og CV (meget gerne med referencer) til job.brian@dinnerdeluxe.dk.
Skriv “Kok Alsion” i emnefeltet.

Ved at angive referencer giver du samtidig samtykke til, at vi må kontakte dem.

Tiltrædelse: August 2025.

Vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette – så søg hellere i dag end i morgen!

Har du spørgsmål?

Kontakt Drift- og Kundechef Brian Hjelm på job.brian@dinnerdeluxe.dk eller 25 28 28 64.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex