Bliv en del af en moderne almen praksis i Hellerup – Vi søger en sygeplejerske/praksiskoordinator til en delt stilling
Er du en erfaren og engageret sygeplejerske med flair for både patientkontakt og koordinering?
Hos Waterfront Doctors i Hellerup søger vi en erfaren sygeplejerske til en delt stilling som sygeplejerske og praksiskoordinator – 30 timer ugentligt fordelt på fire arbejdsdage.
Du bliver en central del af et ambitiøst og dynamisk team, hvor faglighed, fleksibilitet og arbejdsglæde går hånd i hånd.
Vi tilbyder dig:
- En 4-dages arbejdsuge med stor fleksibilitet – fordi vi tror på, at god balance mellem arbejdsliv og privatliv skaber de bedste resultater.
- Et tæt samarbejde med:
- Erfarne speciallæger
- Læger og uddannelseslæger
- En kollega-sygeplejerske
- Et kompetent stud.med.-team
- En moderne klinik med nyindrettede lokaler i Waterfront Shopping center – tæt på offentlig transport og med udsigt til vandet.
- Et arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, respekt og en positiv omgangstone.
Om stillingen:
Du vil varetage både kliniske og administrative opgaver – derfor søger vi en profil, der både har sygeplejefaglig tyngde og erfaring med koordinering og drift.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
Kliniske opgaver:
- Egne konsultationer med bl.a. blodprøvetagning, vaccinationer, børneundersøgelser, årskontroller svangrekontroller, mv.
- Hygiejne- og kvalitetskontrol.
Administrative og koordinerende opgaver:
- Ansvar for optimering og organisering af kalenderen i journalsystemet
- Koordinering af interne arbejdsgange og patientflow
- Modtagelse af patienter og betjening af telefon i receptionen
- Ansvar for varebestilling og varelager i klinikken
- Bidrage til undervisning og vidensdeling internt i teamet
Hvem er du?
- Du er uddannet sygeplejerske med flere års erfaring – gerne fra almen praksis, speciallægepraksis, eller akutmodtagelse
- Du har dokumenteret erfaring med administrative og koordinerende opgaver
- Du er udadvendt, fleksibel, løsningsorienteret – og trives i et innovativt og tempofyldt miljø
- Du har stærke samarbejdsevner og bidrager med positiv energi
- Du er omstillingsparat og har lyst til at udvikle både dig selv og klinikken
Hvad kan du forvente af os?
Hos Waterfront Doctors får du ikke bare et job, men et arbejdsliv i en praksis, hvor innovation, ansvar og arbejdsglæde er grundstenene. Vi arbejder konstant på at optimere vores arbejdsgange og skabe de bedste vilkår for både patienter og medarbejdere.
Praktisk information:
- Opstart: oktober 2025 – gerne før, hvis muligt
- Adresse: Philip Heymans Allé 17, Waterfront Shopping center, 2900 Hellerup
- Læs mere: www.waterfrontdoctors.dk
Vil du være med?
Send din ansøgning og CV til job@waterfrontdoctors.dk – vi glæder os til at høre fra dig.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex