Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) søger en faglærer, inden for turisme-og rengøringsområdet på TAMU Vordingborg

TAMU Vordingborg søger en medarbejder, som ønsker at blive faglærer på turisme- og serviceuddannelsen, som brænder for at gå forrest i arbejdet med unge mennesker samt har et ønske om at videregive sin fagligt uddannet viden til TAMU’s unge.

Til stillingen, som er på 37 timer om ugen, søges en erfaren og gerne uddannet serviceassistent eller rengøringsteknikker. Du har måske arbejdet som oldfrue, og gerne med kendskab til arbejde, forbundet med service og reception. Har du ledelseserfaring og en ambitiøs tilgang til drift og service, og vil du være med til at sikre udvikling og uddannelse af unge mennesker, samt bistå i udvikling af uddannelsen, i forhold til kvalitet og retning? – så er det måske dig vi søger.

TAMU
Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser henhører under Børne- og Undervisningsministeriet, og gennemfører praktisk tilrettelagte og kompetencegivende uddannelser, for unge fra 18 - 30 år. Målgruppen er unge, der på grund af personlige og sociale forhold har vanskeligt ved at opnå uddannelse eller job. TAMU er en landsdækkende uddannelse med i alt 7 afdelinger.

Turisme- og serviceuddannelsen uddanner elever til arbejde i turismevirksomheder, vandrehjem, campingpladser, hoteller mm. Arbejdsopgaverne udføres på TAMU Vordingborg Danhostel og i vores konference- og kursusvirksomhed, og vil indeholde bl.a. servicering af skolens 60 elever og medarbejdere samt 16 kostskoleelever, ad hoc-opgaver for kunder ude i byen samt rengøring på skolen.

På turisme- og serviceuddannelsen udføres der primært følgende arbejdsopgaver, som vi forventer vores nye faglærer har erfaring med:

  • Hotel-rengøring
  • Receptionsopgaver og gæstebetjening
  • Opdækning og afdækning til møder og selskaber
  • Tilberedning og anretning af mad

Vi søger en medarbejder, der har lysten og energien til at indgå i et uddannelsesområde, sammen med to kokkeuddannede kollegaer, indenfor turisme og service på TAMU Vordingborg, og som vil indgå i en dagligdag med mange forskellige arbejdsopgaver, som foregår sammen med eleverne. Du skal have en stor lyst til at ville sikre eleverne en forståelse for vigtigheden i, at servicere kunder og gæster i en travl hverdag. Eleverne skal, igennem uddannelsen, gennemføre flere forskellige AMU-kurser, som du og dine kollegaer står for gennemførelsen af.

Vores nye medarbejder vil få til opgave, sammen med sine to kollegaer på turisme-uddannelsen:

· At kvalificere eleverne fagligt og socialt til en ordinær arbejdsplads
· At fungere som arbejdsleder og indgå i det praktiske arbejde, sammen med eleverne på uddannelsesområdet
· At planlægge og tilrettelægge arbejdsopgaverne på området
· At medvirke til uddannelsesområdets fortsatte udvikling
· At sikre overholdelse af uddannelsesområdets budget

Vi forventer at vores nye medarbejder:
· Kan indgå i et teamsamarbejde, inden for rengøring, reception, selskaber, kursusaktiviteter samt service
· Har forståelse for det tværfaglige i turismebranchen, og dermed også respekt for fagligheden, inden for den brede branche
· Har alsidig og bred erfaring fra branchen
· Har ledelseserfaring
· Er i stand til at skabe struktur, planlægge og fastholde en god stil på området
· Trives med at have mange bolde i luften hver dag
· Har mod på at springe til i køkkenet, hvis behovet opstår
· Ønsker, gennem praksis og intern pædagogisk grunduddannelse, at tilegne sig kvalifikationer som faglærer
· Kan trives i samt skabe pædagogisk udvikling, i en hverdag hvor både det faglige og sociale spiller en afgørende rolle
· Har kørekort

Ansættelsesbetingelser
Ansøgere skal være indstillede på at arbejde ud fra den konsekvenspædagogiske holdning, og på at deltage i en pædagogisk efteruddannelse på akademiniveau. Ansøgere skal også være indstillede på at indgå i kostskolens vagtordning, med ca. 3 vagter pr. måned, samt at aften- og weekendarbejde vil forekomme.

Løn og pension
Løn og pensionsforhold er fastlagt i overenskomsten mellem Finansministeriet og Uddannelsesforbundet. Stillingen er omfattet af aftalerne om Ny Løn.

Ansøgningsfristen er 15. august 2025, med tiltrædelse til september/oktober. Ansøgning sendes til direktør, Peter Staun Kastholm, Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser, via opslag på Elvium. Der vil løbende blive afholdt samtaler.

Forespørgsel vedrørende stillingen kan rettes til driftsleder, Morten Nielsen på telefon 41729155 eller afdelingsleder, Lea Thøfner på telefon 51218589.

Yderligere information kan ses på www.tamu.dk.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex