Sygeplejerske søges til Skadestuen Kolding
”At sætte patienten først forpligter os til at være den mest innovative og dedikerede Akutafdeling, der med høj faglig standard og enestående samarbejde på tværs, sikrer det gode og sammenhængende patientforløb”
Kan du se dig selv, som en medspiller på denne vision, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.
Aktuelt søger vi en sygeplejerske, gerne med erfaring fra en Akutmodtagelse eller Skadestue til en fast stilling pr. 1. oktober 2025.
Vi ønsker af dig
- At du motiveres af, at der næsten altid sker noget nyt og uforudset, når du er på arbejde, og at tempoet indimellem er højt.
- At du trives med korte patientforløb, hvor du skal skabe en relation til patienter og pårørende.
- At du har gode relations- og samarbejdsevner.
- At du er, eller drømmer om på sigt at blive, specialuddannet akutsygeplejerske eller behandlersygeplejerske.
- At du sætter en ære i at være en god kollega og det gode arbejdsmiljø. Du evner at samarbejde tæt på tværs af faggrupper.
- At du har interesse for både den basale og den akutte sygepleje. Gerne erfaring fra Akutmodtagelse eller Skadestue eller anden bred klinisk erfaring.
- At du har blik for sygepleje, hvor vi sætter patienten først i tanke og handling.
Vi kan tilbyde dig
- At blive en del af et stærkt team, hvor din evne til at samarbejde på tværs af fag og kultur er afgørende for gode løsninger.
- Et job blandt motiverede og engagerede kollegaer, hvor der er fokus på at skabe hensigtsmæssige, smidige og meningsfulde behandlingsforløb for patienten og dennes pårørende.
- At du bliver en del af traumemodtagelses teamet, hjertestops teamet og kritisk kald teamet samt kan varetage bred skadestuearbejde.
- At varetage pleje og behandling af indlagte ortopædiske patienter. Vi har 2 pladser i afd.
- Funktion som behandlersygeplejersker, hvis du har behandleruddannelsen på diplomniveau.
- Mulighed for yderligere kompetenceudvikling samt videreuddannelse.
Vi hjælper dig godt i gang
Når du starter hos os, gennemgår du et 4 ugers introduktions- og oplæringsprogram, der er tilrettelagt ud fra dine erfaringer og kompetencer. Vi arbejder med mentorordning, hvor vi kobler dig med en sygeplejerske, så du kan blive on-boardet i afdelingen.
Vi prioriterer uddannelse, også tværfagligt, meget højt i afdelingen. Derfor har vi blandt andet undervisning og simulationstræning så vi hele tiden holder os skarpe og udvikler os fagligt.
Og så lidt om vagtplanen
Vi har ønskeplan og bruger ”Hos Info”, hvilket giver dig stor indflydelse på din arbejdsplan.
Vi er bemandet døgnet rundt, hvilket gør at der skal påregnes minimum 2 aften-/nattevagter pr. uge. samt arbejde hver 2. eller 3. weekend.
Man ansættes i treholdsskift, men vi stiler mod toholdsskift i videst mulige omfang.
Aktuelt vil ansøgere med lyst til dag-/nattevagt blive foretrukket.
Har du brug for en snak inden du sender din ansøgning eller komme forbi og se Skadestuen er du meget velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Tina Kongsted enten på mail Tina.Kongsted@rsyd.dk eller tlf. 76363233
Ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold efter overenskomst med Dansk Sygeplejeråd.
Vi indhenter børneattest, inden endelig ansættelse.
Ansøgning
Send din ansøgning via linket i stillingsopslaget senest d. 18-08-25.
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Du bedes oplyse mindst en reference til ansættelsessamtalen.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex