Er du en dygtig teknisk designer med flair for detaljer og sans for kvalitet? Brænder du for at skabe skræddersyede tekniske løsninger og være en central del af innovative projekter? Så er du måske vores nye kollega!

Om stillingen

Vi søger en engageret Teknisk Designer til vores Projektafdeling, som vil bidrage til design og konstruktion af vores kundetilpassede løsninger – primært inden for robotceller.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af afdelinger for at sikre, at vores løsninger lever op til både tekniske og produktionstekniske krav. Stillingen indebærer desuden et nært samarbejde med leverandører, serviceteams, projektledere og andre nøglepersoner i virksomheden, hvor du yder støtte og support – både nationalt og internationalt.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af tekniske tegninger og dokumentation i SolidWorks og AutoCAD.
  • Design af specialtilpassede løsninger med fokus på omkostningsoptimering, samt 3D-layouts, produktionstegninger i SolidWorks og udarbejdelse af reservedelstegninger og dokumentation.
  • Oprettelse og vedligeholdelse af styklister og materialer i Navision
  • Løbende forbedringer af arbejdsgange, skabeloner og produktkonfigurationer.
  • Ca. 80 % af opgaverne vedrører vores robotceller, mens de resterende 20 % relaterer sig til øvrige maskinopstillinger i vores portefølje.
  • Brug af AutoCAD til PI-diagrammer og diverse layoutopgaver.

Dine kvalifikationer og kompetencer:

  • Uddannet teknisk designer, teknisk assistent eller lignende.
  • Solid erfaring med SolidWorks og AutoCAD.
  • Kendskab til Microsoft Dynamics NAV (Navision).
  • Erfaring med Microsoft Office-pakken.
  • Kendskab til hygiejnisk design er en fordel.
  • Evne til at forstå og arbejde med komplekse maskinanlæg.

Personlige egenskaber:

Du er et menneske der trives i struktur og ikke går på kompromis med kvaliteten. Selv når hverdagen går stærkt, har du overblik og orden i dine sager og du driver selv dine projekter.

Du værdsætter et internationalt miljø og kan kommunikere på engelsk i både skrift og tale.

Hvad kan du forvente af os?

Vi tilbyder en spændende stilling i en international virksomhed, hvor du vil opleve en uhøjtidelig virksomhedskultur med en høj grad af medarbejdertilfredshed, og en organisationsstruktur der giver mulighed for at træffe hurtige beslutninger.

Lønpakken indeholder bl.a. en god firmapensionsordning med 10% arbejdsgiverbidrag og virksomhedsbetalt sundhedsforsikring. Derudover adgang til en god kantineordning og en lang række andre personalegoder.

Vores hverdag kan til tider være travl, men fællesskabet prioriteres højt – det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi har sociale arrangementer flere gange årligt.

SANOVO TECHNOLOGY GROUP (STG) beskæftiger ca. 740 medarbejdere, heraf ca. 220 i Danmark, og servicerer kunder over hele verden. Virksomheden er kendt for sin høje kvalitet og sikre levering af unikt udstyr inden for produktionslinjer til bearbejdning af æg og æggeprodukter.

Hovedkontoret er i Danmark/Odense med salgs- og servicekontorer på seks kontinenter og produktion af udstyr i Danmark, Holland, Italien og Slovakiet.

SANOVO TECHNOLOGY GROUP er en del af THORNICO A/S, der er ejet af Christian Stadil.

Ansøgning:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Projects, Gudmundur K. Georgsson på mobilnummer +45 60438663 (dog ikke muligt i ugerne 28-29-30 grundet sommerferie). Send din ansøgning og CV via knappen nedenfor. Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex