Vi søger pr. 1. oktober eller snarest derefter en engageret og fagligt stærk pædagogisk leder til den integrerede institution Bakketoppen i Trige. Du skal sikre faglig udvikling, høj kvalitet i opgaveløsningen samt trivsel i både børne- og medarbejderhøjde.

I tæt samarbejde med personalet har du som pædagogisk leder rig mulighed for at etablere og udvikle stærke samarbejdsrelationer, dels med personale, forældre og dine kollegaer. Vi er også en del af et stærkt velfungerende lokaldistriktssamarbejde.

Om Bakketoppen

Bakketoppen er en afdeling i Lisbjerg-Trige-Spørring Dagtilbud, hvor der er 4 stuer. Institutionen ligger i Trige.

Ud over Bakketoppen består dagtilbuddet af Børnehuset Gimlehøj, Børnehuset Mimershøj,
Børnehuset Tumlehøjen, Spørring Børnehus, Dagplejen, Satellitten Lisbjerg og Børnehuset Rønnebo.

Lisbjerg-Trige-Spørring dagtilbud

Lisbjerg-Trige-Spørring Dagtilbud ligger i det nordlige Aarhus. Området er i kraftig vækst. Udviklingen af dagtilbuddets størrelse og kompleksitet gør stillingen som pædagogisk leder i dagtilbuddet spændende og udfordrende, ud over dét, der ligger i at håndtere den daglige drift, faglig udvikling og høj trivsel.

Det er derfor vigtigt, at du ønsker en stilling, hvor du som aktiv medspiller bidrager til at forme fremtiden i lokalområdet.

Dagtilbuddet og begge lokaldistrikter indgår i et gensidigt forpligtende samarbejde med fokus på 0-18 års perspektivet.

Vi arbejder målrettet med at styrke den tidlige forebyggende indsats samt skabe stærke fællesskaber og sammenhænge for børnene i overgangene mellem dagtilbud og skole. Vi er en del af et gensidigt forpligtende samarbejde med Lisbjergskolen og Bakkegårdsskolen.

Dagtilbuddets lederteam og dagtilbudsleder

I lederteamet er vi optaget af et stærkt læringsfællesskab, arbejdet med vores læreplan,
arbejdsmiljø og trivsel for alle børn, forældre og medarbejdere i dagtilbuddet.

Særlige fokuspunkter:

  • Tidlig og rettidig indsats - med sigte på at løfte alle børns sproglige og motoriske udvikling.
  • Stærk læringskultur og fællesskabet, vores læreplanen og det pædagogiske grundlag.
  • Vi arbejder kontinuerligt med fokus på sygefravær.

Vi har særlige mål for disse fokuspunkter, og vi samler dokumentation og data, med henblik på at se progression og effekt af det pædagogiske arbejde.

Som pædagogisk leder bliver du en del af et arbejdsomt, engageret og ambitiøst lederteam, der ser frem til at tage imod dig. I teamet indgår vi i et forpligtende samarbejde med fokus på pædagogisk udvikling, kvalitet og ledelse.

  • Teamet er forankret i en synlig og ærlig ledelsesstil, med højt til loftet.
  • Vi reflekterer sammen, går på kanten, undrer os højt og spiller hinanden gode.
  • Vi udfordrer hinanden, er nysgerrige, støtter og sparrer hinanden,
    så vi udvikler os og trives i lederrollen.

Vi søger en pædagogisk leder, der tænker dagtilbuddet som én enhed, og som har lyst og vilje til at samarbejde for et stærkt og robust ’VI’.

Vi forventer, at du deltager i ledelsesteamet med tydelig, pædagogisk og ledelsesmæssig faglighed og en smittende energi, som bidrager til at udvikle og udfordre mulighederne i dagtilbuddet.

Ansvarsområder og opgaver for pædagogisk leder

  • Du er ansvarlig for afdelingens pædagogiske udvikling, for stabil drift og et godt
    arbejdsmiljø.
  • Du er med til at sikre, at der er sammenhæng mellem Bakketoppens arbejde og
    dagtilbuddets valgte indsatsområder.
  • Du agerer professionelt og anerkendende.
  • Du sætter rammen for en klar pædagogisk linje i hverdagens praksis, forankret i
    læreplanen, det pædagogiske grundlag og fælles indsatsområder i dagtilbuddet.
  • Du stiller krav, udfordrer og forventer kvalitet i opgaveløsningen.
  • Du er fagligt ambitiøs og engageret, leder inddragende, sikrer fair processer,
    følger op, justerer og når i mål.
  • Du har modet til at træffe beslutninger og gå forrest, også i modvind.
  • Du prioriterer din tid, så der bliver plads til pædagogisk ledelse og driftsopgaver i en tillidsbaseret ledelsesstil.

Din erfaringsmæssige baggrund

  • Du er faglig velfunderet og har en pædagogisk uddannelse.
  • Du har erfaring med 0-6-års området.
  • Du har allerede erfaring med ledelse og er dermed fortrolig med de
    udfordringer og krav, du møder i jobbet.
  • Du brænder for ledelse, har efteruddannelse eller vil gerne have det.
  • Du har let ved / mod på at arbejde med it.

Personlige og ledelsesmæssige kompetencer

  • Høj faglighed og evne til at lytte, reflektere og omsætte visioner til handling.
  • Synlig og tydelig i forældresamarbejdet og prioriterer det højt.
  • Stærk kommunikator, såvel i skrift som i tale.
  • Mestrer at bringe de kompetencer i spil, der er til rådighed i huset.
  • Er inddragende i beslutningsprocesser og møder medarbejderne tillidsfuldt.
  • Drives af lysten til sammen med dine medarbejdere at skabe ”det gode børneliv”
    for dem, det hele handler om, nemlig børnene.
  • Evner et ligeværdigt respektfuldt samarbejde med mulighed for pædagogisk sparring.
  • Relationel stærk, kan opbygge og vedligeholde gode relationer til børn, forældre,
    medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere.
  • Har overblik over den daglige drift, økonomien og den daglige organisering.

Løn og ansættelse

Der er tale om en fuldtidsstilling (37 timer), med løn i forhold til BUPL's / Aarhus Kommunes overenskomst. Vi håber, du kan tiltræde 1. oktober 2025 eller snarest derefter.

Ansættelsesproces

Ansøgning og bilag skal fremsendes elektronisk og være Børn og Unge i hænde senest
den 10. august 2025.

Vi afholder første samtale d. 20. august 2025 og 2. samtale d. 27. august 2025. Mellem samtalerne finder test og samtale med konsulent sted.

Find link til den elektroniske ansøgning på aarhus.dk/job

Kontakt:

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder
Lea Frislev Olsen - tlf. 51 57 64 78 – leol@aarhus.dk

Vi kan aftale et eventuelt besøg i afdelingen.

Du kan læse mere på lisbjergtrigespoerringdagtilbud.aarhus.dk

  • Læs mere
    Om os: Bakketoppen
    Om Børne- og Ungepolitikken: Børne- og ungepolitik
    Om Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber
    Om Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber
    Om at arbejde i Børn og Unge: Arbejde i Børn og Unge
    Om ledelse i Børn og Unge: Ledelse
    Om Aarhus Kommune
    Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex