Er du pensionist eller på efterløn – og har du lyst til et hyggeligt og meningsfuldt deltidsjob?
Hos Munck Forsyningsledninger i Glostrup har vi brug for en praktisk og serviceminded person, der kan give en hånd med i vores køkken og fællesområder. Vi tilbyder et uformelt og rart arbejdsmiljø med plads til smil, gode kollegaer og en fast lille ugentlig opgave – perfekt til dig, der gerne vil være aktiv et par timer om dagen.
Hvem er vi?
Vi er en entreprenørvirksomhed med 19 ansatte på vores kontor i Glostrup. Her hjælper vi hinanden med at få tingene til at glide – både i kontoret og i hverdagen. Vi værdsætter en positiv stemning og hjælpsomme hænder.
Dine opgaver vil bl.a. være:
• Rydde op og gøre rent i køkkenet efter frokost
• Fylde køleskabet op med sodavand
• Tømme affald og pap
• Rengøre kaffemaskinen
• Starte og tømme opvaskemaskinen
• Vande planter og hjælpe lidt til i arkivrum
Hvad tilbyder vi dig?
• Et trygt og hyggeligt arbejdsmiljø med imødekommende kollegaer
• En fast stilling på 10 timer om ugen – fordelt på hverdage
• Fleksibel arbejdstid med mødetid typisk mellem kl. 14-15
• Et job hvor du er værdsat, og hvor din indsats gør en forskel
• En virksomhedskultur med Enkelhed, Respekt og Rettidig Omhu
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
• Har lyst til at være en del af et fællesskab og tage del i dagligdagen
• Er mødestabil og ansvarsbevidst
• Har et roligt og positivt sind – og sætter pris på en god stemning
• Trives med praktiske opgaver og kan arbejde selvstændigt
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Send din ansøgning via knappen ”Søg stillingen” – eller kontakt Anette Balle for en uforpligtende snak på anba@munck.dk eller tlf. 23 32 77 64.
Ansøgningsfrist: 15. august 2025 – vi indkalder løbende til samtale
Opstart: Gerne hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex