Er du en ergoterapeut med kærlighed til genoptræning, dysfagi og vindmøller?
Ambulant Genoptræning & Forebyggelse i Rudersdal Kommune søger en autoriseret ergoterapeut, der trænger til at mærke forandringernes vinde i ansigtet. For selvom sommeren er dejlig, er det også tiden til refleksion over det gode arbejdsliv. Og hvis konklusionen er at tiden er inde til nye udfordringer, så har vi en sjældent udbudt stilling, der indeholder gode kolleger, spændende opgaver og en masse forandringer!
Ambitionen i 2026 for Ambulant Genoptræning & Forebyggelse er at samle kommunens 2 ambulante enheder og forebyggelsesindsatsen på en fælles matrikel på det flotte Skovbrynet nær sø og skov i Holte.
Det betyder at vi sammen skal opstarte en ny fælles arbejdsplads med fokus på de gode genoptræningsforløb, forebyggelsesindsatser og samtidig bidrage til både civilsamfundet og øvrige gode samarbejdspartnere både indenfor og udenfor kommunen.
Samtidig skal vi fastholde den høje faglighed, sikre trivsel og udvikle ift digitalisering, reformer og meget andet. Men bare rolig, der er også normale arbejdsdage.
Som ergoterapeut i Ambulant Genoptræning & Forebyggelse træder du ind blandt gode folk, der brænder for borgerne, fagligheden, kollegaskabet og ambitionen om at blive bedre. Vi er i skrivende stund 23, som dækker administrativ medarbejder, træningsassistent, udviklingsterapeut, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sundhedsrådgivere og leder.
Vi håndterer §140 og §119 på begge matrikler, som primært er opdelt i specialer og dine opgaver vil være indenfor ortopædkirurgi af OE, geriatri og dysfagi. Det vil derfor være en forudsætning, at du har interesse og kompetencer indenfor disse. Dine ergo-kolleger Mette og Lene vil naturligvis bidrage til den fælles, monofaglige sparring. Ligesom dine øvrige kolleger vil tage godt i mod og invitere til et godt tværfagligt samarbejde.
Hvis du således trives med faglig og organisatorisk udvikling og er en god kollega, har vi brug for dig fra 1. september 2025 eller snarest derefter. Stillingen vil som udgangspunkt være mellem 30 og 37 timer afhængig af dine ønsker. Lønnen er classic kommunal, så afstem forventningerne herefter – til gengæld får du mulighed for at dyrke din faglighed og de gode borgerforløb, samtidig med at du kan være med til at sætte præg på din fremtidige arbejdsplads i Rudersdal Kommune.
Så hvis du i sommersolen overvejer om det er tid til professionelle forandringer, så har vi i Ambulant Genoptræning & Forebyggelse brug for en dygtig ergoterapeut, der trives med tanken om vindmøller fremfor læhegn, når forandringernes vinde blæser.
Så giv lyd hvis du er vores nye, friske pust.
God sommer!
Om Rudersdal Kommune
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30-37 timer pr. uge.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med start 1. september 2025 eller snarest derefter.
Ansøgning, samtaler og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Vi forventer, at holde samtaler fredag d. 22.august 2025.
Såfremt du har spørgsmål eller vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Afdelingsleder Jacob Lerkær på telefon 72683962 eller på jacle@rudersdal.dk i uge 29 eller 33.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex